Danmark er dejlig

Så er vi hjemme i DK igen. Det er mærkeligt, meget mærkeligt! Jeg skal se, om jeg kan gøre det forholdsvis kort, så I ikke kommer til at synes at indlægget bliver for langt. Men hvor skal jeg starte?

Lad os starte i Entebbe, for det var der vores eventyr sluttede. Efter et par hyggelige timer på Gately med Ruth, Elias, Esther og canadierne satte vi kursen mod lufthavnen tirsdag d. 25. juni. Vi ankom til lufthavnen og havde forberedt os på et helvede. Heldigvis viste det sig at være en positiv oplevelse, hvor alt bare fungerede, og hvor der var tjek på det hele. Vi kom nemt igennem bagageaflevering og immigrationsafdelingen. Det hele glider lidt nemmere når man fyrer et par lugandiske gloser af J I lufthavnen blev vi forholdsvis tidligt gelejdet ud til gaten, hvor vi kunne placere os selv på gulvet og få ungerne til at sove et par timer inden afgang. Kl. 00.00 lettede flyet mod Bruxelles og flyturen gik let – selvom den var lang. Kl. 01.15 kom stewardesserne med aftensmad, måske en lidt sen aftensmad, men hvem siger nej til gratis mad, så der sad vi med sovende unger og spiste stærk oksekød og nudler med en kold rødvin. Vi landede i Bruxelles 40 min før tid, hvilket vi var glade for, da tiden i lufthavnen ikke var for lang. Så vi havde lidt over 2 timer til at komme fra flyet igennem sikkerhedstjek, den store lufthavn og til den rigtige gate. I Bruxelles var vi ved at brække os over alle de ligegyldigheder som sprang os i øjnene. For mange er det et slaraffenland, men for os var det kontrasternes verden. Her havde vi lige forladt alle vores lokale venner til en uvis fremtid og 8 timer senere, så stod vi her med et udbud der var helt vild. Vi fandt hurtigt et lille fredeligt sted uden for mange neonlys og stressede forretningsfolk, hvor vi lige så stille kunne sidde og fordøje – fordøje de mange indtryk og savnet. Bruxelles viste sig fra sin bedste side, vejret var klart og solrigt. Vores humør blev dog hurtigt ødelagt, da damen i skranken kunne annoncere, at der var fejl på flyet, så vi ville blive 1 time forsinket. Ikke sjovt når man står med orange billetter og ventende gæster i lufthavnen og på banegården. Det viste sig dog hurtigt, at det var en mindre fejl, som de kunne rette op på forholdsvis hurtigt, så afgangen blev kun 15 min forsinket. På vej mod København slog det os pludseligt, at vi faktisk snart var hjemme. VILDT. Denne dag havde vi set frem til så længe og alligevel sad vi her med en kæmpe klump i maven og længtes efter AFRIKA. I lufthavnen blev denne klump dog hurtigt afløst af glæde, da vi så mormor og morfar samt Jesper kusine i lufthavnen med flag. Efter et kort ophold og en kold bajer, kunne vi sætte os i toget mod Vejle, hvor vi vidste at det meste af familien ville stå og tage imod os. Lasse og Jonatan tog sig en lille lur i toget, og vi andre sad og fordøjede endnu flere indtryk. Vi var ved at være godt trætte, da det kun var børnene der havde sovet ordentligt i flyet.

Sidste familie billede ved ækvator

Fra Brussel til CPH

 

Vel fremme på banegården kunne vi hilse på familie og venner, som var mødt frem med flag. Tusind tak alle sammen, det var super dejligt. Kursen blev nu sat mod Kollemorten, hvor de sidste ventede på os. Vi havde længe set frem til de bestilte røde pølser, men det syn der mødte os i gårdspladsen, havde vi ikke regnet med. Jespers mor og far havde lejet en pølsevogn, så der var pølser i lange baner og i mange forskellige afskygninger. Tusind tak, det var en stor overraskelse. Tusind tak til alle jer der mødte frem, familie, naboer, venner og kollegaer. I aner ikke, hvor glade I har gjort os. Vi føler os så velkomne og holdt af! Vi havde nogle hyggeligt timer på terrassen og vejret holdt heldigvis, så vi kunne sidde ude til langt ud på aftenen.

Helle tog imod os i lufthavnen

Pølsevogn og velkomstskilt, så føler man sig elsket

Dejlig overraskelse

Dannebrog og det Ugandiske flag

 

 

Men hvordan er det så at komme hjem? Svært, meget svært for børnene. Der er tusind ting at forholde sig til og tage stilling til. Det tager tid, rigtig lang tid, for der er så meget vi ikke har skullet tage ansvar for og stilling til. Ungerne har haft ekstremt svært ved at finde ud af dagligdags ting som at tænde vandet i vandhanerne, finde det rigtige værelse og huske at tage jakker og sko på når man forlader huset. Snakke dansk eller snakke engelsk. Savnet af venner i Uganda og glæden over at se nye venner i DK. Torsdag var Lasse et smut forbi sin klasse, det var rigtig godt både for ham og for klassekammeraterne. Nu glæder han sig bare til at lege sammen med dem. Efter et smut på kommunen for at melde os hjemme i det danske samfund, tog vi et smut ud til mormor og morfar, hvor Lasse og Jonatan skulle overnatte. Hjemkomsten har dog været en del sværere for Jonatan end forventet, så han måtte med hjem til Kollemorten, da han har svært ved at undvære sin mor og far. Lasse havde en skøn dag, aften og nat hos sin mormor og morfar alt imens vi andre tog imod vores canadiske venner, som skulle komme og overnatte 2 nætter. Fredag tog canadierne et smut i Legoland, imens vi besøgte vores arbejde i Brande for at hilse på kollegaer og elever. Det var rigtig hyggeligt at se dem alle igen. Fredag aften kom Lasse hjem fra overnatning, og canadierne kom hjem til en sidste hyggelig aften sammen med os. Lørdag middag rejste de videre mod Ålborg, hvor de skulle overnatte en enkelt nat inden de fortsatte mod Sverige for at besøge noget familie. Vi kommer til at savne vores canadiske venner rigtig meget, og håber, at vi engang får muligheden for at besøge dem i Vancouver.

Ken og pigerne bygger Lego

 



Jonatan og Lasse er glade for deres nye kaniner

Jonatan spiller fodbold
 

Søndag skulle Lasse holde en lidt forsinket fødselsdag for sin familie og vores dejlige naboer. Vi havde en rigtig skøn dag sammen med alle dem vi holder af, og ikke mindst Lasse nød at spille fodbold igen. Dagen sluttede da også af med overnattende gæster, da Ida og Kasper rigtig gerne ville blive og sove, så vi fik hurtig arrangeret grillhygge med vores ynglings naboer. Pizza på grill og Verdi – det har vi savnet!

Lasse pakker gaver op

Familiehygge i den nye sofa

Ungerne i køkkenet

Sarah og Lasse prøver at styre Flip

I denne uge har vi været i svømmehal, på naturlegeplads, i Bilka, besøgt Irli, på besøg hos Jonatans børnehave, på landsskuet i Herning, i Legoland og sikkert flere ting som jeg har glemt. Vi har travlt – det er dejligt! Nå ja, og så er kaninerne jo kommet, killingerne er besøgt og i hele uge 28 tager vi på tur rundt i det danske. Søndag til tirsdag var vi i sommerhus med Jespers familie, og torsdag til lørdag tager vi den obligatoriske tur til Juelsminde Havnefest.

Jonatan fik en tur på gravkoen

Hygge ved vesterhavet

 

Som dog blev en våd fornøjelse for Lasse og Faster, som ikke lige kunne stoppe imens legen var god

Jonatan hygger på bedstefar

Lasse på gravkoen

I kan nok høre, at vi er kommet ind i en daglig (travl) rytme igen. Når vi når uge 29, skruer vi dog lidt ned for blusset, og håber at nogle af alle de tilbud, som vi har fået om legeaftaler og grillaftener stadig står ved magt. Programmet for resten af sommeren er i hvert fald begrænset, og vi glæder os til, at vi endelig kan ånde lidt op igen, og nyde, at vi er kommet hjem til et dejligt hus, dejlige dyr og en dejlig omgangskreds.

Tak fordi I læste med. Det har været befriende at kunne skrive igennem de sidste 10 måneder, men alt har en ende og her slutter vores afrikanske eventyr.