Jordskælv og vagten der stak af..

Sikke en uge! Efter at være kommet hjem fra safaritur til QENP trængte vi til et par fridage hjemme. Imens vi tog på arbejde hyggede ungerne med mormor og morfar hjemme. Tirsdag var derfor en dag, hvor vi bare slappede af og hyggede. Desværre slog vejret over til det normale regntidsvejr, så den sidste uges tid var med overskyet vejr.

Tirsdag oplevede mormor og morfar at strømmen gik, det er faktisk første gang siden de er kommet. Den har været væk i få sekunder, men denne gang måtte vi have stearinlys og lommelygterne frem. Efter ca. 15-20 mins tid kom strømmen igen. Hvad vi ikke lige havde regnet med var, at det blev efterfulgt af en voldsom skælven. Nogen tænker måske, ja ja, så voldsom var det vel ikke. Men når man aldrig i sit liv har oplevet et jordskælv før, så virker det ret voldsomt at døre, vinduer og gulve ryster. Heldigvis skete der ingen skader, men vi er en oplevelse rigere, som vi ikke lige havde planlagt.

Onsdag var vi inviteret hjem til Ruth og Carsten for at sige farvel til Janine, som har været voluntør hos UCC i 3 måneder. Hun har glædet sig rigtig meget til at komme hjem, og vi tager virkelig hatten af for hende. Det er ikke alle 17 årige, der tager af sted til et af verdens fattigste lande. Efter et par hyggelige timer, hvor der bl.a. blev diskuteret lidt frem og tilbage om, hvem der skulle have en død mands urne med hjem i kufferten tog vi hjem. For lige at vende tilbage med den til den døde mands urne, så døde Palle jo for godt 1 måneds tid siden. Han er blevet kremeret og lagt i en urne. Mange af os troede dog, at han var blevet sendt hjem til DK, men det var han ikke. Så Ruth tog lige Palle frem, da hun skulle undersøge nogle mål. Han skulle gerne med Alex´s søster hjem. Hun vidste dog ikke, om han kunne være i kufferten og inden vi så os om, havde mormor selvfølgelig tilbudt, at Palle kunne komme i hendes kuffert. Lidt bizart, men manden skal selvfølgelig hjem. Det endte dog med, at han kom af sted 1 dag før mormor og morfar tog hjem. Vi tror nok, at mormor er lidt glad for, at han ikke skulle i hendes kuffert alligevel.

Klokken nærmede sig efterhånden 22.30 og vi havde glemt at give vagten låsen til gaten. Da Jesper går ud for at give ham den, er han væk. I ca. 1 time går Jesper og morfar rundt for at lede efter ham. (Han kunne jo ligge et sted i haven og være faldet om) Da de ikke finder ham ringer de til Pastor Thomas, som er chef for vagterne. Han er heller ikke oplyst om, at han ikke skulle være på sin plads. Kl. 00.30 får vi en ny vagt. Om morgenen står vores gamle vagt der igen. Han påstod, at han havde glemt sin tlf., var sulten og havde ondt i maven. Han var væk fra huset i mindst 4 timer, så han blev efterfølgende fyret. Vi vil og kan ikke gå på kompromis med vores sikkerhed. Nu har vi så fået en ny vagt, men det er meget svært at stole på uganderne. Hvor end vi gerne ville, så kan vi bare ikke stole på dem. De udstråler alle en falsk form for tillid og den har vi heldigvis gennemskuet. Man kan ikke stole på uganderne! Det er lidt sørgeligt….

Torsdag var en absolut hyggedag. Vi hyggede med kortspil, lidt shoppen i byen og god aftensmad.

Morfar og Jonatan øver high 5 og high 10

Sommerlig hygge på terrassen. Der bliver spillet yatsi og andre spil.

Fredag morgen var Jesper nede ved kontoret for at bytte bil. Den længe ventede pakke fra julemanden var endelig kommet til Jonatan, så han var ikke til at skyde igennem. Det er altså utroligt, at julemanden kan finde helt herned synes han. Omkring middagstid tog vi til Entebbe med mormor, morfar og Janine, da de skulle af sted med flyveren tidlig lørdag morgen. Vi hyggede på pizzaria, og tog derefter til overnatningsstedet, hvor vi satte en film på. Det var lidt hårdt for Lasse og mor Maja at falde i søvn, da de vidste, at der vil gå rigtig lang tid inden de ser mormor og morfar igen. Heldigvis har de bestemt sig for at komme allerede til februar i stedet for maj måned. Jesper kørte alle 3 til lufthavnen kl. 3 om natten.

På pizzaria. Nogen gange er ventetiden svær for børnene.!

Hygge på værelset den sidste aften. Tak til Janine for at tage billedet.

Lørdag handlede vi lidt kød ind før vi kørte retur til Masaka. Børnene havde lidt svært ved at finde ud af, hvor mormor og morfar var henne. De spurgte flere gange om de ikke snart måtte komme hjem til DK. Det er godt at faster og Lars snart kommer. Søndag var der ikke noget at mærke på dem. De er igen gladeJ Det gode vejr er vendt tilbage og vi har hygget ved poolen. Vi har fået startet lidt på juleforberedelserne og bagt æbleskiver i dag. Det er lidt svært at forestille sig, at vi nogensinde skal komme i julestemning hernede. Varmen sætter sine begrænsninger, men vi vil selvfølgelig gøre en ihærdig indsatsJ

Søndag uge 47 - her er dejligt varmt og vi hygger i poolen

Jonatan får lige varmen ved farmand

Et "lille" firben ved poolen

Den næste uge byder på en helt almindelig uge, hvor ungerne igen skal fuldtids i skole og børnehave. De trænger til at komme op og lege igen. Om godt 4 uger har vi juleferie, det bliver rigtig dejligt. På fredag starter vi juleræset i skolen. Det skal I nok høre mere om i næste indlæg….

 

Vi havde længe håbet på, at Lasse ville smide sin meget løse fortand i mens mormor og morfar var på besøg. Det blev det dog ikke til. Der skulle en brydekamp til i SFOén - eller rettere sagt, en oprydning. Lasse bar en stor hoppebold i munden og pludselig begyndte det at bløde. Så måtte vi tage tanden ud:-) Skør ser han ud, og der er 3 rokketænder stadig.

Vi har fået en masse frø hjemmefra, så vi satte vores gartner Lawrence til at lave et lille stykke køkkenhave til os. Han var ekstremt effektiv, og det tog ham ikke mange ½ timer at lave stykket. Han fik lov til at plante halvdelen med afrikansk salat. Derudover er der sået salat, gulerødder og vi har i haven fundet tomatplanter, så der er også sat stiklinger i køkkenhaven.

 

 

 

Lige nu er det græshoppetid. Det betyder at det vrimler med monsterstore græshopper. I følge uganderne er det en delikatesse...hmm...jeg behøver ikke at spille sej, så jeg vil ikke spise én. Man fanger den, tager ben og vinger af den, putter den i en pose til man kommer hjem. Derefter steger man den i levende live på panden. Den behøver ingen fedtstof, da den afgiver nok selv. Puha, siger jeg bare (Maja)

QENP

Puha, endnu en uge er fløjet af sted. En uge, hvor vi har oplevet så meget, at vi alle fik ondt i hovederneJ Det er samtidig den første uge, hvor Majas forældre er på besøg. Vejret har været med os og vi har virkelig nydt det gode solskinsvejr, brugt mange gode timer ved poolen og der er blevet slappet af.

Fredag aften var vi inviteret til Mayas (canadisk elev) 10 års fødselsdag. Den blev holdt hjemme ved dem selv på Timothy center med omkring 40 gæster. Det var en rigtig hyggelig aften. Dog var vi nød til at tage tidligt hjem, da vi skulle op lørdag morgen for at køre til det vestlige Uganda

.

Maya blev meget glad for sit penalhus 

Vi er klar til kage

Jonatan og Jo Jo er mega seje :-)

Safarituren

Vi skulle tilbringe 3 dage på King Fisher Lodge tæt på Quenn Elizabeth national park. Det var et rigtig hyggelig og dejligt sted med en skøn udsigt. Vi blev indlogeret i et dobbelt værelse og i et 3 personers værelse. Lasse sov med mormor og morfar og Jonatan tog smørhullet imellem sin mor og far. Vi havde krydset alle fingre, da Jonatan var begyndt at vise tegn på sygdom, men han klarede turen fint. Lørdag nat kastede Lasse op, men heldigvis var han klar igen søndag morgen, da vi tog af sted på safari turen. Vi havde bestilt en ranger til at køre med os hele dagen. Han kostede 30 dollars, så det blev vi hurtigt enige om, at det ville vi godt bruge på ham.

King Fisher, vores overnatningssted ved QENP

 

Ungerne i børnepoolen

 

Fam. Franck/Ravn på rutsjebanetur

Vi startede safarituren kl. 7 om morgenen med at køre ud til løve området. Vi så en enkelt løve på lang afstand, så det der drømmebillede med en parring kan Fru Maja godt skyde en lang pil efter J Vi fik mange historier om alle "looser" dyrene. Man får jo helt ondt af alle de dyr, der bliver udstødt af deres grupper. Naturen er på mange måder rigtig barsk men også vildt imponerende og rørende. I parken er der 11 landsbyer og man kan jo virkelig undre sig over, hvorfor der er nogle mennesker, der vælger at bosætte sig i så farlige områder, hvor de er omgivet af løver, flodheste, krokodiller, bøfler og elefanter.

 

Løvemor kan lige anes

 

Efter morgen turen rundt på savannen tog vi til Mweya Hostel, hvor vi skulle have en frokost inden vores bådtur på Kazingi kanalen. En bådtur der tog 2 timer. Desværre var vejret ikke helt med os, så det regnede kraftigt flere gange undervejs. Det kunne dog ikke ødelægge vores humør og oplevelsen.  På et tidspunkt var alle i båden helt oppe at køre, vi var alle sikre på, at vi var vidner til en bøffel kælvning. Det viste sig dog, at bøflen var meget syg og at alle tarmene var faldet ud af bagdelen på den. Rangerne havde tidligere på dagen forsøgt at skyde den, men der kunne de ikke finde den!

Mormor og morfar på bådtur

 

Vi vil lade billederne tale for sig selv om vores fantastiske forlængede weekend, og I skal vide, at det på ingen måder har været nemt at udvælge billeder til bloggen denne gang!

 

En lille bavian hilste os velkommen i QENP

Nu går jeg altså min vej

Mister Matthew tegner og fortæller...vores guide på safarituren

En lille elefant ryster på hovedet

 

Vi skal følges ad..

Vi kom lidt for tæt på denne elefant, den truttede lidt til os, og så bestemte vi os for at køre videre..

På Mweya Hostel var der denne velkomstkomite

 

Krokodillen: "Skal jeg spise jer lækre bøfler?"

Krokodillen: "Ja det skulle jeg!"

Elefant i vandkanten

 

Bøfler som nyder at blive kølet af

Det ser ud til at flodhestene har omringet bøflen efter at have nedlagt en bøffel. De sover dog allesammen.

Fiskelandsby helt nede ved kanalen. Befolkningen lever sammen med bøfler, elefanter, flodheste og krokodiller.

Endnu en træt flodhest

Vi var så heldige at møde små babyelefanter. Der er 3 stk.

 

Her er fine blomster

Er den ikke flot?

 

 

Om ½ uges tid er tiden kommet til at sige på gensyn til mormor og morfar. Det bliver svært for os

alle 4 (specielt ungerne, som virkelig har nydt at vågne op sammen med mormor og morfar) at undvære dem til næste besøg i slutningen af april. Men vi vil glæde os over alle de pragtfulde minder, som vi sammen har fået skabt hernede. Heldigvis har vi mange gode billeder, som vi kan hive frem og kigge på! Næste weekend går turen derfor til Entebbe igen, tiden er gået alt for hurtigt. Heldigvis er der kun 1 måned til faster og onkel Lars kommer på besøg. Det glæder vi os rigtig meget til.

 

 

Besøg af mormor og morfar

Juhuu så blev det endelig fredag og vi skulle køre mod Entebbe for at hente mormor og morfar. Vi satte i gang kl. 13 og havde en forventning om at være i Entebbe omkring kl. 16. Alex havde forklaret os en genvej, så vi kunne skære ca. 1 times kørsel fra. Vi fandt vejen, men synes godt nok den var noget lang. Pludselig var vi i Kampala og så var vi på spanden. Heldigvis var de lokale gode til at vejlede os igennem det rigtige Afrika og vi fandt endelig Entebbe Road. Kl. 17 ankom vi til Entebbe by, fandt et lækkert pizzaria og fik spist aftensmad. Vi fandt vores overnatningssted og gjorde os parate til at gå til køjs. Lasse havde dog ekstremt svært ved at falde i søvn, da han, som han selv sagde; "mor jeg er bare fuld af gåsehud i min mave, jeg glæder mig så meget" :-)

Efter en urolig nat, hvor vi alle havde lidt problemer med at falde i søvn blev kl. 4 og vi kunne stå op og køre mod lufthavnen, hvor mormor og morfar ventede. Det var et glædeligt gensyn...

Efter lidt morgenmad på overnatningsstedet blev kl. 7 og vi kunne køre mod centrum for at finde et supermarked, hvor vi kunne få handlet ind. Det blev en noget overfyldt bil, der kørte mod et sidste stop før afgang mod Masaka. Ved pizzariet ligger der en rigtig dejlig slagter, hvor der kan handles flot kød og pålæg.

Omkring kl. 9 satte vi kursen mod den sydlige halvkugle. Efter 2½ time med mange indtryk ramte vi endelig Masaka med en flok meget trætte børn og mor-forældre:-)

Vejret har vist sig fra sin bedste side siden de er ankommet og her er blevet meget varmt.



 



Fam. Franck/Ravn ved ækvator

 

Mormor og morfar ved ækvator

Inde midt i busken sidder en lille sød blå fugl. Mormor bruger meget tid på at studere landets fugle, hvilke der er mange af.

En marabu stork på naboens tag.

 Byens losseplads som er beliggende lige ved siden af byens grøntsagsmarked. I baggrunden ses en flok mænd, som er ved at plukke høns.

En kort pause nede i byen efter at have besøgt det lokale supermarkede: "The good samaritan". Børnene får en lille is på en meget varm dag.

Et øjebliksbillede fra Masaka city

Morfar og Lasse skulle se om de kunne fange en lille fisk nede på cafeen. Vi besøgte cafeen søndag middag. Fisken var dog for lille i følge Lasse og morfar, så den blev sat ud i dammen igen. Det tog dem ca. 15 sekunder før der var bid.

En flot lille fugl. Bemærk de flotte farver på fuglens vinger.

Lasse gemmer sig i en flot blomsterbusk.





End til videre har vi hygget og slappet af. Vi har brugt lidt tid nede ved poolen og nydt det meget varme vejr.

I dag skal vi en tur ned i byen for at lave pasbilleder af børnene til deres visum. Vores arbejdstilladelser er gået i orden, vi mangler bare at få dem stemplet. Det er dejligt endelig at være her på lovlig vis.

 

På skolen oplever vi for tiden en masse sygdom. Kayla (canadisk elev) blev sendt hjem fra skole i går, det viste sig, at hun havde malaria. Hendes far er ramt af Tyfos. I dag er Jacob sygemeldt efter at have besøgt et lokal spisested i går aftes og Joshua er netop sendt hjem med kvalme. Vi ringede efter de amerikanske elever, så de kunne komme tidligere, så dagen blev mere effektiv, desværre viste det sig, at de begge lå og var syge. Men ellers har vi det rigtig godt!

 

I nat var der igen indbrudsforsøg. Denne gang var det vores nabo det gik ud over, de prøvede at stjæle deres gæs, som græsser lige op til vores grund. Vores vagt fik råbt efter mændene med maskinpistolerne, men desværre fangede de ikke tyvene. Som vagten sagde, vi affyrede altså ikke med pistolen, da de ikke var inde på jeres grund..tak for det. Tror da nok lige, at jeg havde skidt en sprællemand, hvis jeg var vågnet op til lyden af pistolaffyring!

 

På fredag tager vi til fødselsdag hos Maja (canadisk elev) og lørdag morgen sætter vi kursen mod 3 dages safaritur til Queen Elizabeth, det bliver rigtig dejligt at komme lidt på tur igen.

 

Det er smadder hyggeligt at have besøg hjemmefra, det er rart at have andre at snakke med igen:-)



Én dum tyv og halloween fest..

Tiden løber og inden vi ser os om er de første 2 måneder gået. Om 4½ dag kommer Susanne og Per herned og vi glæder os. Vi trænger i den grad til at få nogle at snakke og være sociale med. Vi glæder os også rigtig meget til alt det, vi skal opleve sammen. Nå men det skal I jo nok høre om i de næste par indlæg J

Denne uge er forløbet meget mere roligt end sidste uge og det er vi vældig glade for. Vagterne fik fat på en tyv i starten af ugen. Tyven var så dum at forsøge indbrud hos præsidentens bodyguards hus. Det er en smule tåbeligt, idet han er ret beskyttet med almindelig vagt og 2 bevæbnede militærfolk. Men vi andre er glade, så er der et fjols mindre ude på gaderne. Vi mærker tydeligt, at der er ekstra bevågenhed i vores område. Vagterne snakker meget sammen og politiet er blevet mere opmærksom på vores vej. Det er dejligt igen at føle sig tryg. Der er senere på ugen arresteret endnu en. Om det er en tyv vides ikke, for kommer der uvedkomne efter 22.30, som ikke er her fra nabolaget, så arresteres de og tages på politistationen. Så er det da godt vi ikke sådan lige forveksles med en lokal J

Onsdag var vi til vores allerførste halloween fest hos Ken og Carina, de canadiske elevers forældre. Vi havde alle noget mad med. Senere på aftenen var vi ude og forsøge os med ”trick og treat” hos vagten, eleverne på high schoolen og forstanderinden. Det var en smadder hyggelig aften, som sluttede lidt sent. Derfor bestemte vi os for at aflyse den første time om torsdagen, så børnene ikke var alt for trætte.

 

Maja som heks/troldkvinde. Bemærk mine edderkopper i håret :-)

 

 

 

Jesper som pirat

 

 

Lasse som ridder og Jonatan som spiderman

 

 

Lasse synes det er meget lækkert at have hånden nede i et græskar

 

 

Jonatan kigger fornøjet til

 

 

Mama Maja med skolens yngste elever

 

 

Trick or Treat

 

 

En skræmmende high school elev

 

Lasse med sin trick or treat pose

 

Det er rart at holde mor i hånden når man nu går ude blandt lokalbefolkningen en meget mørk aften

 

Jesper i sit rette element

 

Lidt hygge billeder fra huset:

 

Jonatan har tegnet et tog - helt uden hjælp

 

Lasse har tegnet et tog - også uden hjælp

 

En langnæbbet et eller andet..

 

 

Ugandas national fugl havde lyst til at være med til halloween fest. Billedet er venligst udlånt af den amerikanske familie, da Jesper havde valgt at lade den store linse blive hjemme, så de billeder vi tog kunne ikke bruges, da den var for langt væk.

 

Ellers er vi mest ved at forberede det snarlige besøg. Vi har flyttet lidt om i huset, så børnene nu både sover og leger på det samme værelse. Det betyder, at vi nu har indrettet grønt værelse til gæsteværelse. Sengene er rengjorte og myggenet er indkøbt. Det har været 2 gode måneder hernede, hvor vi har haft god tid til at falde på plads, men vi mærker tydeligt at besøgene fra familien kommer nærmere, og vi kan slet ikke vente med at vise dem vores dagligdag.

Vi har aldrig fået lagt billeder ind af huset, det må vi hellere få gjort J

 

 

Dørene ind til gæsteværelset og børnenes værelse

 

 

Drengenes værelse

 

 

Drengenes værelse

 

 

Gæsteværelset

 

 

Stuen

 

 

Spisestuen

 

 

Jesper bager brød i køkkenet

Lørdag brugte vi dagen på et hyggeligt besøg på Plot 99, Mzungu´s kaffehus, indkøb i byen og en tur ned til Orange butikken efter internet og taletid. Maja er ved at være ret skrap til at finde rundt i byen og styre den store bil. Godt nok griner de fleste afrikanske mænd af ”Madammen” bag rettet, men jeg vil nu hellere køre forsigtig og være sikker på fri bane inden jeg begiver mig ud i trafikken. Det er åbenbart til stor morskab for den mandlige befolkning. Det at køre i venstre side er nu noget man ret hurtigt vænner sig til.

I går skypede vi med Jonatans dagplejemor og far, de var på besøg hjemme ved Majas forældre, da de havde et par gaver der skulle med til drengene. Det var smadder hyggeligt og børnene er ved at være ret gode til at skype.

I næste uge har vi fordybelsesuge på skolen. De store elever skal have ”Projekt Firma”, hvor de skal starte deres eget firma op fra bunden. De små elever skal have et story line forløb omkring trolde. Vi tror nok det er tiltrængt for alle elever og lærere at koncentrere sig om noget andet end de traditionelle undervisningsbøger. Jesper har ansvaret for projekt firma med de 4 store elever, mens Maja kører storyline med de 3 små danske elever. En noget anden situation end vi er vant til hjemme. Efter ugen kommer et par velfortjente fridage, hvor vi skal have lov til at nyde besøg fra DK.