Jordskælv og vagten der stak af..

Sikke en uge! Efter at være kommet hjem fra safaritur til QENP trængte vi til et par fridage hjemme. Imens vi tog på arbejde hyggede ungerne med mormor og morfar hjemme. Tirsdag var derfor en dag, hvor vi bare slappede af og hyggede. Desværre slog vejret over til det normale regntidsvejr, så den sidste uges tid var med overskyet vejr.

Tirsdag oplevede mormor og morfar at strømmen gik, det er faktisk første gang siden de er kommet. Den har været væk i få sekunder, men denne gang måtte vi have stearinlys og lommelygterne frem. Efter ca. 15-20 mins tid kom strømmen igen. Hvad vi ikke lige havde regnet med var, at det blev efterfulgt af en voldsom skælven. Nogen tænker måske, ja ja, så voldsom var det vel ikke. Men når man aldrig i sit liv har oplevet et jordskælv før, så virker det ret voldsomt at døre, vinduer og gulve ryster. Heldigvis skete der ingen skader, men vi er en oplevelse rigere, som vi ikke lige havde planlagt.

Onsdag var vi inviteret hjem til Ruth og Carsten for at sige farvel til Janine, som har været voluntør hos UCC i 3 måneder. Hun har glædet sig rigtig meget til at komme hjem, og vi tager virkelig hatten af for hende. Det er ikke alle 17 årige, der tager af sted til et af verdens fattigste lande. Efter et par hyggelige timer, hvor der bl.a. blev diskuteret lidt frem og tilbage om, hvem der skulle have en død mands urne med hjem i kufferten tog vi hjem. For lige at vende tilbage med den til den døde mands urne, så døde Palle jo for godt 1 måneds tid siden. Han er blevet kremeret og lagt i en urne. Mange af os troede dog, at han var blevet sendt hjem til DK, men det var han ikke. Så Ruth tog lige Palle frem, da hun skulle undersøge nogle mål. Han skulle gerne med Alex´s søster hjem. Hun vidste dog ikke, om han kunne være i kufferten og inden vi så os om, havde mormor selvfølgelig tilbudt, at Palle kunne komme i hendes kuffert. Lidt bizart, men manden skal selvfølgelig hjem. Det endte dog med, at han kom af sted 1 dag før mormor og morfar tog hjem. Vi tror nok, at mormor er lidt glad for, at han ikke skulle i hendes kuffert alligevel.

Klokken nærmede sig efterhånden 22.30 og vi havde glemt at give vagten låsen til gaten. Da Jesper går ud for at give ham den, er han væk. I ca. 1 time går Jesper og morfar rundt for at lede efter ham. (Han kunne jo ligge et sted i haven og være faldet om) Da de ikke finder ham ringer de til Pastor Thomas, som er chef for vagterne. Han er heller ikke oplyst om, at han ikke skulle være på sin plads. Kl. 00.30 får vi en ny vagt. Om morgenen står vores gamle vagt der igen. Han påstod, at han havde glemt sin tlf., var sulten og havde ondt i maven. Han var væk fra huset i mindst 4 timer, så han blev efterfølgende fyret. Vi vil og kan ikke gå på kompromis med vores sikkerhed. Nu har vi så fået en ny vagt, men det er meget svært at stole på uganderne. Hvor end vi gerne ville, så kan vi bare ikke stole på dem. De udstråler alle en falsk form for tillid og den har vi heldigvis gennemskuet. Man kan ikke stole på uganderne! Det er lidt sørgeligt….

Torsdag var en absolut hyggedag. Vi hyggede med kortspil, lidt shoppen i byen og god aftensmad.

Morfar og Jonatan øver high 5 og high 10

Sommerlig hygge på terrassen. Der bliver spillet yatsi og andre spil.

Fredag morgen var Jesper nede ved kontoret for at bytte bil. Den længe ventede pakke fra julemanden var endelig kommet til Jonatan, så han var ikke til at skyde igennem. Det er altså utroligt, at julemanden kan finde helt herned synes han. Omkring middagstid tog vi til Entebbe med mormor, morfar og Janine, da de skulle af sted med flyveren tidlig lørdag morgen. Vi hyggede på pizzaria, og tog derefter til overnatningsstedet, hvor vi satte en film på. Det var lidt hårdt for Lasse og mor Maja at falde i søvn, da de vidste, at der vil gå rigtig lang tid inden de ser mormor og morfar igen. Heldigvis har de bestemt sig for at komme allerede til februar i stedet for maj måned. Jesper kørte alle 3 til lufthavnen kl. 3 om natten.

På pizzaria. Nogen gange er ventetiden svær for børnene.!

Hygge på værelset den sidste aften. Tak til Janine for at tage billedet.

Lørdag handlede vi lidt kød ind før vi kørte retur til Masaka. Børnene havde lidt svært ved at finde ud af, hvor mormor og morfar var henne. De spurgte flere gange om de ikke snart måtte komme hjem til DK. Det er godt at faster og Lars snart kommer. Søndag var der ikke noget at mærke på dem. De er igen gladeJ Det gode vejr er vendt tilbage og vi har hygget ved poolen. Vi har fået startet lidt på juleforberedelserne og bagt æbleskiver i dag. Det er lidt svært at forestille sig, at vi nogensinde skal komme i julestemning hernede. Varmen sætter sine begrænsninger, men vi vil selvfølgelig gøre en ihærdig indsatsJ

Søndag uge 47 - her er dejligt varmt og vi hygger i poolen

Jonatan får lige varmen ved farmand

Et "lille" firben ved poolen

Den næste uge byder på en helt almindelig uge, hvor ungerne igen skal fuldtids i skole og børnehave. De trænger til at komme op og lege igen. Om godt 4 uger har vi juleferie, det bliver rigtig dejligt. På fredag starter vi juleræset i skolen. Det skal I nok høre mere om i næste indlæg….

 

Vi havde længe håbet på, at Lasse ville smide sin meget løse fortand i mens mormor og morfar var på besøg. Det blev det dog ikke til. Der skulle en brydekamp til i SFOén - eller rettere sagt, en oprydning. Lasse bar en stor hoppebold i munden og pludselig begyndte det at bløde. Så måtte vi tage tanden ud:-) Skør ser han ud, og der er 3 rokketænder stadig.

Vi har fået en masse frø hjemmefra, så vi satte vores gartner Lawrence til at lave et lille stykke køkkenhave til os. Han var ekstremt effektiv, og det tog ham ikke mange ½ timer at lave stykket. Han fik lov til at plante halvdelen med afrikansk salat. Derudover er der sået salat, gulerødder og vi har i haven fundet tomatplanter, så der er også sat stiklinger i køkkenhaven.

 

 

 

Lige nu er det græshoppetid. Det betyder at det vrimler med monsterstore græshopper. I følge uganderne er det en delikatesse...hmm...jeg behøver ikke at spille sej, så jeg vil ikke spise én. Man fanger den, tager ben og vinger af den, putter den i en pose til man kommer hjem. Derefter steger man den i levende live på panden. Den behøver ingen fedtstof, da den afgiver nok selv. Puha, siger jeg bare (Maja)