mandag den 3. december 2012

Julepynt og lake Nabugabo

 
Det sørme, det sandt December........
Trods varmen, andre forhold, andet hjem, så forsøger vi at jule i Masaka. Lasse og Jonatan har skam lavet kalender dekorationer. Leret har Jesper gravet i haven og gran m.m. er faktisk også fundet udenfor døren. Lysene havde vi med hjemmefra, for det kan ikke lige findes. Familien Jespersen fik da også det tredje lys, så de også kan tælle ned til Jul.
Vi havde sagt, at vi ikke ville pynte før december, men torsdag eftermiddag gik det pludselig løs og vupti var der jule stemning i lærerboligen. Alt kom frem og stuen er nu pyntet og klar til at vi kan komme hyggeligt gennem december måned. Vejret har ændret sig til mere tørt og varmt, så det er meget mærkeligt at se billeder med sne hjemmefra.
Vi havde en del pynt med hjemmefra og med donationer fra de kære naboer og Irli (Jonatans dagplejer) har vi nu hele 4 DVD julekalendre, som skal ses hver dag. Vi følger nu både Nissebanden, Pyrus, Valhal og The Julekalender :-)
Det sidste spændende bliver om vi får et træ i stuen, vi har udtænkt et par grene fra et træ ude ved vejen og omvendt kunne det være rigtig sjovt og anderledes med en bananpalme. Palmen er dog lidt svær at hænge pynt på.
 
 
 
 


Maja i fuld sving med Blomsterbergs julebag, hun er dog ikke helt tilfreds med, at der er så mange ingredienser, som ikke lige kan skaffes. Tror hun går julebageamok næste år .-)

Mormor havde marcipan med herned, så konfekten er i hus. TAK


Fredag havde vi inviteret forældrene til at deltage i julepyntningen på skolen og vi havde en super hyggelig dag, hvor kulturer mødtes, så der var kager fra mange forskellige nationaliteter. Skolen er nu julepyntet og flere fik også en juledekoration med hjem.
 
Jonatan og Elena laver juletræer

 
Temperaturen er stigende og nærmer sig snart de 30 grader

Først kok i køkkenet, derefter i sandkassen. Lasse hjalp til med frikadellerne og fortsatte legen udenfor bagefter.


LAKE NABUGABO
Søndag var vi inviteret med kirken til en nærlæggende sø, den eneste sø med bademulighed. De andre søer hernede er fyldt med snegle, som indeholder smitsomme sygdomme.
Det hele startede med en kort sammenkomst i kirken, hvor der blev sunget nogle sange. Det foregår ved, at de lokale fyrer den af, mens vi andre klapper, synger og forsøger at være med på bedste vis :-)
Herefter tog vi af sted i busser til søen, som er en rigtig lille perle. Vi var nok først lidt skeptiske med vandet og specielt Maja var noget usikker på, om der nu ikke var krokodiller. Det krævede dog ikke meget mod, før Lasse, Jonatan og Jesper kastede sig rundt i bølgerne. Vandet er grumset, men dejlig varmt og man vænner sig hurtigt til at det er uklart.
Vi havde en dejlig dag, hvor Lasse og Elias svømmede i cirka 4 timer. Jonatan og Jesper var også meget i vandet, mens Maja hyggede sig med Ruth og Harriet. Hun havde kun bikini med og var bange for at vække for meget opsigt.....eller også var det angsten for krokodiller. Hun har dog lovet, at hun vil i næste gang, for det er absolut ikke sidste gang vi kommer derud.
Ud over at se på vores egne børn, var det en sand fornøjelse at se børnene fra babyhjemmet, som havde en fantastisk dag. De var vilde med vandet og legede med Jonatan og Jesper, sidstnævnte blev brugt som sejlbåd, så alle havde en rigtig sjov dag. På vejen hjem gik der ikke længe før drengene sov bagi, for de var så trætte efter mange timers vandleg.

Vi forsøger at følge rytmen og sangene i kirken

Mary sang for, mens det lille kor bagved bakkede op med klap og 2. stemme


Hygge ved søen med medbragt frokost


Mzunguerne var hurtigt i vandet :-)

Jonatan lånte Miriams badevinger og var vild med bølgerne

Vi fik også set vores sponsorbarn Gideon fra en helt ny side.

Ruth var så sød at tage et opstillet parbillede, noget de lokale brugte meget tid på

Elias i sin vandhule, han er bare så opfindsom, ikke sært Lasse er vild med at lege med ham :-)

Jonatan hygger i vandkanten

Der var én stor fordel, for det var let at holde øje med vores børn......."find Lasse" er ikke særlig svært :-)

To venner efter 4 timer i søen med mærker efter dykkerbrillerne :-)

2 kommentarer:

  1. Nej hvor er det dejligt at se i julehygger. Vi savner jer rigtig meget her i december i år. :-) og vi glæder os til at besøge jeres dejlige sø (Maja er du sikker på der ikke er krybdyr i)
    Mange julehilsner fra det snedækkede DK.
    Knus mor

    SvarSlet
  2. Skønne billeder :)Savner i slet ikke danmark...bare en lillebittebitte smule ;)?? griner.
    Knus fam.Juul

    SvarSlet