søndag den 30. december 2012

En begivenhedsrig uge..

Så kom juleaften endelig og ungerne kunne næsten ikke vente  mere. Lasse blev puttet med ondt i hovedet - som i meget spændt.

Juleaftensdag fik ungerne lov til at putte gaverne ind under træet

Vores flotte juletræ flot pyntet og med masser af gaver

Dagen løb lige så langsom, som havde vi været hjemme i DK. Ungerne fordrev tiden med lidt slåskamp ude i haven - iført underbukser:-)

Jesper i gang med de brunede kartofler til julemiddagen.

Mor og søn

Mor og søn
Selve juleaften holdte vi på cafeen sammen med de andre danskere i Masaka. Vi fik pyntet bordet rigtig flot og julet. Vi var i alt 14 til middag, hvor vi hver især havde fået lidt madopgaver. Alex tog sig af den store flæskesteg, kartofler og sauce. Fam. Jespersen stod for ris ala manden og mandelgaverne. Selv skulle vi stå for brunede kartofler, pasta og frikadeller. Det var et par rigtig hyggelige timer. Efter middagen tog vi hjem til os selv for at danse om juletræ og pakke gaver op. Det var ikke en jul som hjemme i DK, men vi sørgede for at have det rart med hinanden og havde mange tanker til familien derhjemme.
Julebordet på cafeen

Julemiddagen


Maja læser højt af Salma Lagerlöfs fortolkning af nogle af bibelfortællingerne.

Jesper og Jacob vandt mandelgaverne

Til stor glæde for Lasse. En bog om krybdyr i Afrika

Så danses der om juletræet - ikke nemt at tage et familiebillede:-)

Lasse blev meget glad for sin nye 3DS

Jonatans gaver

Lasses gaver
 

Efter jul kom den lange ventetid til torsdag, hvor vi skulle hente faster og Lars i Entebbe. Inden af gang havde vi inviteret fam. Jespersen 2. juledag til kaffe/kage og aftensmad. Det blev til et par hyggelige timer og en god fodboldkamp.

Ungerne får den obligatoriske Magnum is ved slagteren i Entebbe

Fredag fordrev vi tiden i Entebbe Zoo.

Ungerne i Zoo


Lasse foran nogle dyr


En lille skildpadde
 
I Zoo var der forskellige gåruter rundt. Vi fulgte skovstien, da det var her leoparden skulle gemme sig. Efter at have kigget lidt på løverne løb Lasse ned ad en skråning - bum der lå leoparden på lur lige i hjørnet. puha, der var en dreng der blev lidt bange!

På skovtur


Der findes 16 næsehorn i Uganda - ingen af dem lever i den frie natur. I Entebbe Zoo er der kun 2 næsehorn. 1 hun og 1 han, som indgår i et reproduktions program for at få flere næsehorn, som med tiden skal lukkes ud i naturen. I Zoo fortalte de, at de regnede med at der vil gå ca. 15 år før det sker.

Man fik lov til at komme meget tæt på.

Chimpanser i et meget flot naturligt anlæg.



Ugandas nationalfugl på Victoria søens bred

...og en dromedar
 
 
For første gang i næsten 4 måneder kom børnene på en legeplads. Det morede de sig meget med - også selvom det var ugandisk standard!



En flot karrussel - skulle håndskubbes rundt


En krokodille på vej i vandet

Krokodillerne åbner munden for at lukke noget af den overskydende varme ud ad kroppen.

Han strudsen bestemmer
 

Løvemor og løvefar


Så kom faster og Lars endelig - obligatorisk stop ved ækvator


Julen part 2 - der skulle selvfølgelig danses om juletræet igen, da faster og Lars kom med alle julegaverne fra den anden side af familien. Tak for de flotte gaver.

...og der danses

Lasse med sit nye Messi badehåndklæde

Jonatan fik en kæmpe stor bakugan ting

Det var lidt hårdt at være faster efter en lang flyvetur, en forfærdelig lang køretur og et par overstadige nevøer, som havde glædet sig rigtig meget. Selv fasteren måtte give op og tage en morfar på sofaen.

I mens ordner Lasse og Lars lige FIFA 13 på nintendoen.
 
Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske jer alle et rigtig godt nytår. Pas på jer selv og hinanden. Hernede har vi ikke det vilde krudt, men vi har dog fundet en stor bordbombe ligende tingest, som vi glæder os til at fyre af.
Midt i næste uge tager vi et smut til Queen Elizabeth National Park, hvor vi håber at kunne give faster og Lars en uforglemmelig oplevelse.
Vi ses i det nye år!

1 kommentar:

  1. Hvor er det nogle dejlige billeder. I ser ud til at have haft en rigtig god tur i Zoo. I ønskes alle sammen et godt nytår. Vi glæder os til 2013, og nu er der kun et halv år til i er hjemme igen. I er meget savnet her i DK.
    KNUS mor og far

    SvarSlet