En blandet landhandel..

Regnsæsonen i Uganda er begyndt. Det betyder, at vi hver morgen vågner op til regn. Temperaturen

er faldet et par grader, men her er stadig varmt (LÆS: 27 grader i skyggen), og vi kan stadig gå rundt i sommertøj. De fleste dage stopper regnvejret efter et par timer og solen bryder frem igenJ

Vi har hørt fra de lokale, at græshoppesæsonen snart starter. Det lyder måske mere interessant end Maja lige forestiller sig. Efter sigende skulle der komme så mange (og store) græshopper, at det i et par dage næsten skulle være umuligt at bevæge sig rundt ude i haven. De gemmer sig i buskene og så snart de bliver forstyrret kommer de frem i stort hobetal (IKKE noget Maja glæder sig tilL).

Derudover har ugen budt på den amerikanske voluntørs fødselsdag i tirsdags. En rigtig hyggelig fødselsdag ved poolen, som desværre endte tragisk. Palle, en dansker, som er gift med en ugandisk medarbejder i UCC, blev på vej hjem fra festen påkørt af en bus og overlevede desværre ikke. Både Palles kone og hendes 5 årige datter overlevede ulykken med små skrammer. Vi vil alle tænke på Harriet og Hope i denne svære tid. I dag, søndag bliver der holdt en mindehøjtidlighed i kirken, og vi deltager selvfølgelig.

 

Onsdag i denne uge var skolen lukket pga Palles dødsfald. I stedet var vi sammen med de små til en airplaine party, og bagefter så vi lidt film og hyggede med popcorn.

 

I dag skulle vi have været med kirken på udflugt til Lake Nabugabo. En tur, hvor lokalbefolkningen ville få mulighed for at blive døbt i søen. Vi håber turen bliver til noget i næste weekend, så vi kan få lov til at opleve lidt af den afrikanske kultur.

 

I onsdags fik vi rigtig afrikansk mad. Vi havde nuppet et par grønne bananer ude på vejen. Et træ var væltet og der lå derfor mange, som man bare kunne tage. Noget lokalbefolkningen IKKE gør, men vi øjnede lige chancen for at få Jane til at lave Matokee. En ret der består af grønne bananer og en sød peanutsovs. Bananerne bliver kogt i bananpalmeblade, til de er møre og sovsen varmes op med tomater, hvidløg og peberfrugt. Det kunne bestemt spises, men ikke i de mængder som afrikanerne gør. Jane havde lavet 1 portion, som vi ikke engang kunne spise det halve af. Vi blev lidt flove, da vi fandt ud af, at det var, hvad en afrikaner spiser selv! Det kunne selvfølgelig tolkes, som at vi ikke kunne lide hendes mad, men vi var oprigtige mætte. Som Jane udtrykker det, så spiser I jo også hele tiden J

 

Jane laver Matokee i vores køkken

 

Matokee - afrikansk ret

 

Maja har haft det lidt små dårligt siden onsdag aften med hovedpine og træthed, så lørdag tog hun en malaria test….heldigvis var den negativ.

Der er nu under 2 uger til mormor og morfar kommer på besøg. Garagen er ved at være rigtig fin til deres besøg, og mormor er overbevist om, at hun skal sove derude sammen med firbeneneJVi glæder os så meget til de kommer, og ungerne har det næsten som til juleaften.

 

Lasse brugte en stor del af lørdagen på at øve udkast med fiskesnørren. Jo, han er ved at være parat til morfars besøg. Vi er sikre på, at dammen ved Café Frikadellen bliver besøgt:-) Det skal lige siges, at det er temmelig svært i en have fuld af buske og træer..

 

Lasse og Jonatan hygger med film.

 

Vores koglepalme har netop sat nye skud.

 

Jonatan hygger med at tegne i haven.

 

Ugen har igen budt på primitive forhold. Sidste weekend løb vi tør for gas og måtte kæmpe med madlavningen i et par dage. I denne weekend har vi været uden strøm i 2 dage. Generatoren ville ikke helt samarbejde med os, så den fik vi først tændt efter ca. ½ døgn. Heldigvis var vores fryser så tætpakket, at alt kødet stadig var frosent, da vi fik gang i generatoren. At leve uden strøm betyder, at man skal være kreativ. Pludselig kunne børnene ikke spille online spil, vi kunne ikke se film på fjernsynet og det var svært at finde rundt i huset i bragende mørke. HURRA for de medbragte stearinlys og lommelygter. Det var en sjov oplevelse, men ikke noget vi behøver være udsat for alt for mange gange i måneden.

Det er godt, at vi har den ugentlige BBQ på cafeen. Det var som altid smadder hyggeligt og i fredags var vi rigtig mange. Ken og Carina fra Canada har lige nu besøg af et stort team, og de var også til BBQ. Vi var omkring 60 personer. Cafeen klarede det hele super flot. Da suppen skulle til at serveres begyndte regnen selvfølgelig at sile ned, så halvdelen af selskabet måtte rykkes indendørs, da der ikke er plads til alle under de overdækkede terrasser. Vi er taknemmelige for vores stambord tæt ved pejsenJ Der var godt gang i shoppen denne aften, så Maja måtte ned og erobre sine pudebetræk, som hun havde forelsket sig i. Det er ikke hver dag, at man køber pudebetræk til 48.000J

Vi må i dette indlæg sende en stor tak til vores altmuligmand Alex. Han er en rigtig guttermand, som altid møder op så snart man ringer. Vi var ikke blevet instrueret i brugen af vores generator, så Alex brugte næsten 2 timer på at hjælpe os fredag aften…UDEN held. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre uden ham. TAK! 

Sådan hyggede vi lørdag aften. Bemærk de 3 tændte medier i stearinlysets skær:-)

 

For lige at afslutte en ”perfekt” uge, fortalte vores vagt os, da vi vendte hjem fra kirken, at vi i nat havde indbrudsforsøg L Spørg lige om Maja er ved at gå i panik! Omkring kl. 03.30 forsøger 3-4 mænd at komme ind på vores grund. Den ene distraherer vores vagt ved at larme ved vores gate. Imens kravler 1-2 mænd ind igennem vores hæk (som ellers indeholder 3 rækker pigtrådshegn) Heldigvis får vores vagt jaget de ubudne gæster væk, som kører af sted på en motorcykel. I dag har vi så haft stormøde på grunden. Nu er hele kvarteret gået i samarbejde om at beskytte området. Præsidentens bodyguard er vores nabo og han har 2 bevæbnede militærfolk på sin grund. Vi føler os sikre, men synes ikke det har været den mest spændende uge i Masaka. Det hele kommer lige pludselig meget tæt påL

Pastor Thomas har gjort alt i sin magt for at berolige os, og har besøgt os flere gange her til aften for at fortælle om alle de nye forholdsregler. Vi har en rigtig god vagt, som vi stoler meget på. Derudover skal der måske dagvagt på grunden i en periode. Gaten bliver forsynet med en hængelås og vaskemaskinen skal låses inde (det er åbenbart den tyvene er interesseret i). Om natten får vores vagt hjælp fra en militærmand med våben. De gør meget for at hjælpe os hernede, det er dejligt. Vores senge kalder efter en "begivenhedsrig" uge, næste uge kan kun blive knap så spændende og det gør egentligt ikke så meget!

 

Kongen kommer....

 

Endnu en arbejdsuge sluttede med en hyggelig barbeque aften på Cafe Frikadellen. Der var gang i byen, for der gik rygter om, at Kongen ville kigge forbi. Uganda har en præsident og vist nok 7 konger. Præsidenten har et hus i byen, men hvis han er her, er der stort set ingen, der ved det.

Kongen bliver til gengæld ophøjet og lørdag kunne vi fra haven høre, at der pludselig var vildt gang i den. Af sted gik det, vi nåede ned i menneskemængden inden Kongen kom i kortege med en masse pyntede "boda bodaer" efter. En hujen og skrigen, som var det en frelser værdig. Vi så ham, han vinkede gennem den åbne bilrude og kørte så ind på festpladsen. Vi lod Uganderne komme til og gik hjem til det uaflåste hus, hvor alt var i den skønneste orden J

Kongen holdt tale og vi kunne høre jublen helt op på terrassen, de forstår virkelig at feste hernede.

 

 

 

 

Selv karrusel var stillet op, nok ikke den mest sikre! 

 

 

Vi fik rugbrød til frokost, jo jo, det var jo weekend, så gik vi op på toppen af bakken til det nyåbnede coffeehouse Club 99. Her har et belgisk par åbnet en café, i håb om at overskuddet kan gå til velgørenhed. Forretningen går lidt trægt, for det kræver jo penge og tilvænning hos lokalbefolkningen. Det er fortrinsvis de hvide Mzunguer, som kommer.

Vi fik cappucino, chokolademousse og cupcake. Lasse fik banansmoothie og hvid chokolademousse, mens Jonatan bestilte pandekage og jordbærsmoothie. Det hele var lækkert og vi fik en god service af vores store amerikanske elev Emily, som arbejder der om lørdagen. Hun viste os træningslokalerne, for man kan mod betaling træne på de 4 maskiner eller tage en time foran projektoren, hvor en engelsktalende Bircow viser øvelser indenfor kickboxing, step, aerobics eller yoga J

Nå vi måtte hjem igen, nåde da lige at sludre kort med det amerikanske par Angela og Brian, de er så søde. Deres lille Jo Jo er begyndt i børnehaven ved skolen, så de to mødre skulle lige vende, at Jonatan og Jo Jo vist godt kunne blive gode legekammerater.

Nå ja vi skulle hjem igen, for vi havde en flæskesteg i ovnen. Vi kan jo købe lidt svinekød på Cafe Frikadellen, så nu ville vi prøve deres flæskesteg. Maja havde lavet rødkål efter svigermors opskrift, dog fik Jane æren af at snitte kålen og skrælle kartoflerne J. Et var, at vi havde forventninger til aftenens menu, noget andet er, at det kan være meget problematisk at lave dansk mad i et afrikansk køkken. Selvfølgelig sker det værst tænkelige, gassen er tom…… What to do?

Club 99, det nye hyggelige cafésted i Masaka

 

Rødkål :-)

 

Alex er normalt vores faste og meget trofaste kriseberedskab, men han var selvfølgelig ude ved den græske familie, hvilket han selvfølgelig skal have lov til. Bilen stod til gengæld ved voluntørhuset, så Jesper nåede lige at fange nøglerne inden Kayle og Janine låste døren. De fik så et lift til Ruth og Carsten inden Jesper kørte på jagt efter ny gasflaske. Første stop var en lille tankstation og han var ikke sikker på, om der var nogle fulde flasker hjemme. Han var så sød at tjekke efter, men nej ingen gas. Videre til en af de store stationer, heller ingen gas og på hjemvejen lige et stop ved et tredje sted, heller ingen gas. Efter en lille times søgen måtte vi opgive, men fik lov til at låne gassen fra skolen. Tak Ruth og Carsten, havde vi dog bare gjort det som det første. Nogen af jer har nok undervejs tænkt, hvorfor har de ikke en reserveflaske, men hertil kan vi sige, at efter forsøg fra Ruth, Alex og os selv i flere byer vil de bare ikke af med dem, så det har vi måttet opgive. Selvfølgelig frustreres man i situationen, men bagefter griner vi af det og vil ikke være oplevelserne foruden J This is Africa.

Vi fik flæskesteg, men med forkortet stegetid m.m., blev det langt fra dansk standard. Det er vist en ommer. Rødkålen lykkedes dog og vi har nu en fin portion i køleskabet.

Vi er blevet ret gode til at lave joghurt, men det kræver den rette temperatur.

 

 

 

I dag søndag tog vi om formiddagen et smut til poolen. Maja var garderet med en badering i tilfælde af et nyt ”Koangreb”. Det foregik dog fredeligt og poolen var rigtig lækker. Vi nød det gode vejr en times tid, men så drev skyerne sammen og vi er blevet så lokale, at vi godt kender signalerne. Hjem til huset, vi nåede det inden regnen skyllede ned. Resten af dagen er vist lidt dømt til hygge med popcorn og film inden vi til aften får besøg af Alex og Jacob til risengrød. Vi har ikke flere grødris fra Danmark, så Jane var lørdag sendt til byen, men Kongebesøget gjorde hendes indkøb noget besværlige, for næsten alt havde lukket. Vi har derfor lånt nogle ris af Ruth, men de ligner langt fra danske grødris, så vi er lidt spændte på resultatet.

Mange ting er lettere i Danmark, så nyd i jeres frihed derhjemme, men derfor er det nu meget sjovt at tænke kreativt hele tiden J

 

10 meter fri ;-)

Se far en marabustork

Hovedspring.....plask

Ælling i sin redningskrans

Og dykkeanden Lasse

En helt almindelig onsdag...og dog?

Så blev det onsdag i Masaka. Onsdage er lig med pizza til frokost på skolen og regn, så svømmeundervisningen bliver aflyst.
Vejrudsigten for denne onsdag så bestemt ikke bedre ud, og vi var derfor forberedte på en ganske almindelig onsdag i Masaka...

Men, men, men........

Se lige, hvad temperaturen viste kl. 16.30 i skyggen! Det er sommer....


Desuden blev ingen af svømmeholdene aflyst i dag og der var INGEN pizza på skolen. Noget flere elever endda bemærkede...

I går hyggede vi herhjemme med at lave halloween græskar. Hernede har de ikke pyntegræskar, for man dyrker selvfølgelig ikke noget for sjov skyld!
Derfor hyggede vi med græskarsuppe om aftenen. Ungerne er meget stolte af deres kreationer, som moderen nok har haft en lille finger med i:-)



Jonatans græskarlygte


Lasses græskarlygte.

Vinteren er på retur og det mærkes tydeligt på varmen hernede. Vi klager ikke, det er DEJLIGT..


Maja hygger i børnenes badebassin, som i dag viste 35 grader:-)

I børnehaven går det en lille smule bedre med Jonatan. Han imponerer dagligt med engelske gloser og kommer tit til at putte engelske ord ind i danske sætninger:-) Lasse stortrives og har det godt med alle børnene hernede. Han er begyndt at omgåes de canadiske piger, måske fordi, han er ved at have en lille smule styr på nogle engelske ord..


Søskende kærlighed...den vokser dag for dag. De er SÅ gode venner!

Vi to gamle, tja..vi nyder livet og laver ikke dagens gode gerning....vi har jo JANE:-) Puha, kan allerede forestille mig, hvor hårdt det bliver at komme hjem;-)

Om præcis 23 dage får vi besøg af mormor og morfar. Vi glæder os rigtig meget.

I søndags havde vi jo besøg af nogle elever fra Præstelundskolen i DK. Desværre var de 4 timer forsinket, så de ankom først kl. 17 i stedet for kl. 13, så frokosten blev til aftensmad i stedet. Vi fik vist skolen og vores hjem frem. Tror nok, at de alle syntes, at vi bor under fine forhold:-)

Silas og hans familie

 

Silas og Jesper

Silas og Lasse i gyngerne

Silas og Jesper på den danske skole

Kira og Xenia

 

 

Det var rigtig hyggeligt at have besøg af Silas, Xenia og Kira (samt deres familie)

Ugen der gik...

Endnu en uge er gået, ugen hvor vi kom over den første store milepæl. Vi har nu været i Masaka i over 1 måned. Puha, tiden er bare fløjet afsted og alligevel er Danmark så langt væk! Vores rationer af makrel og rejeost er ved at være sluppet op og vi kan mærke i maverne, at vi glæder os rigtig meget til at få besøg af mormor og morfar om 1 måned.
Vi er sikre på, at kufferterne der er fyldt op med lækre sager:-)

Jonatan har bagt pølsehorn. De er i fryseren.

Jonatan og Lasse hygger med mor Maja:-)

 

 

 I løbet af ugen har vi haft overskud til at besøge organisationens babyhjem. Et sted, vi havde set frem til at besøge. Vi havde sørget for at informere vores egne 2 drenge godt om, hvilke børn vi skulle besøge, så det ikke kom som et chok for dem, hvad det var de skulle ud til.
Selvom vi syntes at have gjort arbejdet godt, kan man slet ikke forestille sig, hvad det er man skal ud til. Vi havde en forventning om, tja...det ved vi faktisk ikke rigtig. Måske et hus med ca. 15 børn og nogle engagerede mødre. Måske en lille sandkasse eller lignende. Det var slet ikke det der ventede os.
Babyhjemmet er et hus der ligger ud til en stor vej, et hjem, hvor der ikke er mulighed for de store udfordringer for børnene. Mødre som virker total ligeglade med det job og den opgave de er blevet stillet.
Der var meget stille da vi kom omkring kl. 15. Måske havde vi forventet lidt mere aktivitet, men desværre får børnene lov til at sove...når de vil sove. Det kan I nok regne ud, at det ikke giver en fantastisk rutine.
Ud af rummene blev der ved med at vrimle børn ud. Der var 1, der var 2, der var 3.....der var 25, der var 26......der var 30...Der er ca. 35 efterladte og misbrugte børn i alderen 6 måneder til 9 år. Alle med hver deres sørgelige og skrækkelige historie.
Det er et meget trist syn, som selv den koldeste person må blive rørt over. Man skal dog ikke blive snydt af deres kedelige tilværelse for alternativet er den ensomme død!
Efter 1½ time kunne vi mærke, at vores drenge var fyldt op med indtryk. Vi skal bestemt derud igen, men vi tror ikke, at vi tager drengene med. Der er ingen grund til, at de bliver mærket for livet....for det var et trist syn.

Jesper får et stort kram af Pricilla

 

Jonatan og Lasse leger på babyhjemmet.

Maja holder lille Hannah på 6 måneder. Hun blev forsøgt dræbt af sin 15 årige mor. Hun blev druknet og forsøgt kvalt. Heldigvis kom den unge mor på bedre tanker og overlod hende til et hospital. Derefter fik babyhjemmet ansvaret for hende. Hun er lidt lille og selvfølgelig bagud rent motorisk. Men hun er kommet sig rigtig flot.

Børnene på babyhjemmet får lidt ananas før aftensmaden.

2 af de lidt større piger på babyhjemmet.

 

Onsdag var dagen, hvor det som regel regner hernede i Masaka og denne onsdag var ingen undtagelse, dog fik de små elever endelig svømmeundervisning, da vejret viste sig fra sin gode side netop i de timer. Dejligt!

Fredag var det Jacobs fødselsdag og den skulle selvfølgelig fejres. Vi startede med at marchere op mod skolen med danske flag i hånden. Da vi trådte ind af døren startede "I dag er det Jacobs fødselsdag", og en meget glad kollega var taknemmelig.
Vi havde dog flere overraskelser i hånden og da det nærmede sig første frikvarter var bordet dækket med flag, servietter, lys og kanelsnegle...Vi må hellere skrive, at vi har fundet Ribena solbærsaft, så det fik han selvfølgelig også:-)

 Der er dækket op til Jacobs fødselsdag.

 Jacob åbner et tillykke kort fra Miriam.

Om aftenen havde han inviteret til gris på grill ved poolen. Det var en smadder hyggelig aften og vejret var dejlig mild og lunt. Han blev fejret som en rund fødselsdag derhjemme. Hernede gør man meget ud af at fejre hinanden.
Carina (den canadiske mor) og Angela (den amerikanske mor) har det meget skidt med, at Maja er den eneste der ikke har fødselsdag imens vi er her, så de er ved at finde en alternativ dag:-)
Sammenholdet er fantastisk hernede, og man føler sig som en del af en stor familie.

Lørdag tog vi en lang gåtur ned i byen for at handle ind. Efter daglig indkøb tog vi til poolen og nød det gode vejr. På vej derned blev vi passeret af en flok kvæg. 1 tyr og 4 kvier. Det var en dreng på Lasses alder der drev dem. Vi plejer at sige til drengene, at de ikke skal være bange...de gør ikke noget. Det siger vi så ikke mere! Pludselig går tyren til angreb på Jesper, som bærer Jonatan. Heldigvis sker der ikke noget med Jonatan udover, at han bliver meget bange og begynder at skrige. Jesper bliver dog ramt på armen og har fået en lang hudafskrabning. Det værste er, at for det første ville dette aldrig ske i DK, men hvis det gjorde ville folk komme og hjælpe. Det gør man ikke hernede. Folk gik videre, som om de intet så eller nå ja...det er ikke vores problem.
Det undrede os meget, at der ikke var nogen der kom og hjalp, men måske det er fordi vi er Mzunguer?
Vi sluttede dagen af med mad fra Café Frikadellen. Burger og pomfritter!...og en enkelt øl:-)


Lasse nyder en cheese burger med pommes og remo.


Jonatan får sin sædvanlige frikadelleburger med ketchup og pommes.


Jesper Ravn og


Maja Franck

Søndag (i dag) får vi besøg af en elev fra Præstelundskolen. Silas kommer med sine 4 søskende, nanny, papmor og far. Dette kommer I selvfølgelig til at høre mere om:-)

Kampala og krokodiller

Så gik endnu en uge og vi trådte ind i en ny måned. Det betød selvfølgelig at månedslønnen skulle udbetales. På nedenstående billede kan I se, hvad vi tjener tilsammen:-)

Fredag eftermiddag blev vi enige med Alex og Jacob om, at vi ville tage til Kampala lørdag morgen. På vejen hjem ville vi slå et smut forbi krokodillefarmen, som ligger lige omkring ækvator.

Så tidlig lørdag morgen tog Alex, Jacob, Janine (voluntør) og vores lille familie afsted til Kampala for at handle ind. På vejen dertil møder man mange små samfund. Vi har prøvet at tage billeder af hverdagen i Uganda.

Det er meget almindeligt at se grøntsagsboder ved vejene. Typisk sælges der tomater, ananas og meloner.

2 afrikanske børn leger/arbejder med nogle pinde.

2 andre børn sidder ved et meget skævt skur i vejkanten. Det er et meget typisk billede af børnenes hverdag hernede. Der er meget symbolik i billedet.

Tæt på centrum i Kampala. Trafikken bliver mere og mere tæt. Det er svært at komme rundt i bil, så de fleste afrikanerer vælger at cykle eller køre på Boda Boda (knallert). Her ser I, hvordan kvinderne bærer varer hjem. 2 børn på en cykel er heller ikke unormalt.

Endnu en afrikansk kvinde...godt pakket op med dagens indkøb!

Man skal vel holde pause???

Vi fangede lige endnu en afrikansk kvinde med oppakning.

Et billede af markedet i centrum af Kampala.

Mzungu´erne er ankommet til shopping centret "Garden City", herinde findes stort set alt. Ungerne fik lov til at købe lidt legetøj, og der blev handlet ind til skabene derhjemme.

Frokosttid på en restaurant i centreret.

På vejen hjem begyndte det at regne rigtig meget. Vi prøvede at fange det igennem bilruden.

Flere afrikanske børn. De elsker at vinke til os Mzunguer. Skønne er de i hvert fald.

På vejen til krokodillefarmen kommer man igennem det "rigtig" fattige Afrika. Her ses mange lerhytter inde blandt bananpalmer.

Jonatan og Jesper på krokodillefarmen.

En flok teenage krokodiller. Desværre fik vi ikke mulighed for at holde nogen krokodiller, da det kun er en mandlig ansat der "tør" tage en babykrokodille op. ØV! Det havde vi ellers set frem til.

En ophidset krokodille...den ser MEGET farlig ud.

Benjamin på 65 år.

Når det går op ad bakke, så har lastbilerne og busserne det meget hårdt. Her endte vi desværre bag en bus på vej op ad bakke....sort ser det ud:-)

En Ugander står og styrer trafikken på et af de stykker mellem Kampala og Masaka, som endnu ikke er asfalteret.

Ham her mødte vi på vej hjem. Ser han ikke sød ud?

Lastbilerne er godt pakket op. Her er styrhuset af en anden lastbil. Hvad man ikke lige kan se er, at der inde i styrhuset sidder en mand..

Et lille øjebliksbillede af alle de unødvendige ting, som vi fik købt i Kampala.

Måske nogen af jer har fulgt med i mystikken omkring vores beboer på grunden (Charles). Torsdag aften kom en lastbil og hentede stort set alt, hvad han ejede. Fredag tog vi et kig ind i huset og det var fuldstændig tomt. Sidst på eftermiddagen søndag viser Charles sig så lige pludselig igen, brænder en masse affald af og tager afsted igen. Denne gang er gardiner taget ned, og vi tror nu ikke på, at vi ser Charles igen på grunden. Måske en ny flytter ind?

I næste uge håber vi, at vi finder tid til et besøg på babyhjemmet, nu blev det vores egne behov vi satte først:-)

Håber alle hjemme i DK har det godt og nyder efterårets skiftende farver. Hernede mærker vi virkelig at vinteren er i gang. Vejret er meget omskifteligt, men stadig varmt. Det regner dog i perioder.

Så gik den første måned....tiden er fløjet afsted, men selvfølgelig savner vi vores venner, kollegaer og familier:-)