Vi er sikre på, at kufferterne der er fyldt op med lækre sager:-)
Jonatan har bagt pølsehorn. De er i fryseren.
Jonatan og Lasse hygger med mor Maja:-)
I løbet af ugen har vi haft overskud til at besøge organisationens babyhjem. Et sted, vi havde set frem til at besøge. Vi havde sørget for at informere vores egne 2 drenge godt om, hvilke børn vi skulle besøge, så det ikke kom som et chok for dem, hvad det var de skulle ud til.
Selvom vi syntes at have gjort arbejdet godt, kan man slet ikke forestille sig, hvad det er man skal ud til. Vi havde en forventning om, tja...det ved vi faktisk ikke rigtig. Måske et hus med ca. 15 børn og nogle engagerede mødre. Måske en lille sandkasse eller lignende. Det var slet ikke det der ventede os.
Babyhjemmet er et hus der ligger ud til en stor vej, et hjem, hvor der ikke er mulighed for de store udfordringer for børnene. Mødre som virker total ligeglade med det job og den opgave de er blevet stillet.
Der var meget stille da vi kom omkring kl. 15. Måske havde vi forventet lidt mere aktivitet, men desværre får børnene lov til at sove...når de vil sove. Det kan I nok regne ud, at det ikke giver en fantastisk rutine.
Ud af rummene blev der ved med at vrimle børn ud. Der var 1, der var 2, der var 3.....der var 25, der var 26......der var 30...Der er ca. 35 efterladte og misbrugte børn i alderen 6 måneder til 9 år. Alle med hver deres sørgelige og skrækkelige historie.
Det er et meget trist syn, som selv den koldeste person må blive rørt over. Man skal dog ikke blive snydt af deres kedelige tilværelse for alternativet er den ensomme død!
Efter 1½ time kunne vi mærke, at vores drenge var fyldt op med indtryk. Vi skal bestemt derud igen, men vi tror ikke, at vi tager drengene med. Der er ingen grund til, at de bliver mærket for livet....for det var et trist syn.
Jesper får et stort kram af Pricilla
Jonatan og Lasse leger på babyhjemmet.
Maja holder lille Hannah på 6 måneder. Hun blev forsøgt dræbt af sin 15 årige mor. Hun blev druknet og forsøgt kvalt. Heldigvis kom den unge mor på bedre tanker og overlod hende til et hospital. Derefter fik babyhjemmet ansvaret for hende. Hun er lidt lille og selvfølgelig bagud rent motorisk. Men hun er kommet sig rigtig flot.
Børnene på babyhjemmet får lidt ananas før aftensmaden.
2 af de lidt større piger på babyhjemmet.
Fredag var det Jacobs fødselsdag og den skulle selvfølgelig fejres. Vi startede med at marchere op mod skolen med danske flag i hånden. Da vi trådte ind af døren startede "I dag er det Jacobs fødselsdag", og en meget glad kollega var taknemmelig.
Vi havde dog flere overraskelser i hånden og da det nærmede sig første frikvarter var bordet dækket med flag, servietter, lys og kanelsnegle...Vi må hellere skrive, at vi har fundet Ribena solbærsaft, så det fik han selvfølgelig også:-)


Om aftenen havde han inviteret til gris på grill ved poolen. Det var en smadder hyggelig aften og vejret var dejlig mild og lunt. Han blev fejret som en rund fødselsdag derhjemme. Hernede gør man meget ud af at fejre hinanden.
Carina (den canadiske mor) og Angela (den amerikanske mor) har det meget skidt med, at Maja er den eneste der ikke har fødselsdag imens vi er her, så de er ved at finde en alternativ dag:-)
Sammenholdet er fantastisk hernede, og man føler sig som en del af en stor familie.
Lørdag tog vi en lang gåtur ned i byen for at handle ind. Efter daglig indkøb tog vi til poolen og nød det gode vejr. På vej derned blev vi passeret af en flok kvæg. 1 tyr og 4 kvier. Det var en dreng på Lasses alder der drev dem. Vi plejer at sige til drengene, at de ikke skal være bange...de gør ikke noget. Det siger vi så ikke mere! Pludselig går tyren til angreb på Jesper, som bærer Jonatan. Heldigvis sker der ikke noget med Jonatan udover, at han bliver meget bange og begynder at skrige. Jesper bliver dog ramt på armen og har fået en lang hudafskrabning. Det værste er, at for det første ville dette aldrig ske i DK, men hvis det gjorde ville folk komme og hjælpe. Det gør man ikke hernede. Folk gik videre, som om de intet så eller nå ja...det er ikke vores problem.
Det undrede os meget, at der ikke var nogen der kom og hjalp, men måske det er fordi vi er Mzunguer?
Vi sluttede dagen af med mad fra Café Frikadellen. Burger og pomfritter!...og en enkelt øl:-)

Lasse nyder en cheese burger med pommes og remo.

Jonatan får sin sædvanlige frikadelleburger med ketchup og pommes.

Jesper Ravn og

Maja Franck
Søndag (i dag) får vi besøg af en elev fra Præstelundskolen. Silas kommer med sine 4 søskende, nanny, papmor og far. Dette kommer I selvfølgelig til at høre mere om:-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar