Regnsæsonen i Uganda er begyndt. Det betyder, at vi hver
morgen vågner op til regn. Temperaturen
er faldet et par grader, men her er
stadig varmt (LÆS: 27 grader i skyggen), og vi kan stadig gå rundt i sommertøj. De fleste dage stopper
regnvejret efter et par timer og solen bryder frem igenJ
Vi har hørt fra de lokale, at græshoppesæsonen snart
starter. Det lyder måske mere interessant end Maja lige forestiller sig. Efter
sigende skulle der komme så mange (og store) græshopper, at det i et par dage
næsten skulle være umuligt at bevæge sig rundt ude i haven. De gemmer sig i
buskene og så snart de bliver forstyrret kommer de frem i stort hobetal (IKKE
noget Maja glæder sig tilL).
Derudover har ugen budt på den amerikanske voluntørs fødselsdag i tirsdags. En rigtig hyggelig fødselsdag ved poolen, som desværre endte tragisk. Palle, en dansker, som er gift med en ugandisk medarbejder i UCC, blev på vej hjem fra festen påkørt af en bus og overlevede desværre ikke. Både Palles kone og hendes 5 årige datter overlevede ulykken med små skrammer. Vi vil alle tænke på Harriet og Hope i denne svære tid. I dag, søndag bliver der holdt en mindehøjtidlighed i kirken, og vi deltager selvfølgelig.
Onsdag i denne uge var skolen lukket pga Palles dødsfald. I stedet var vi sammen med de små til en airplaine party, og bagefter så vi lidt film og hyggede med popcorn.
I dag skulle vi have været med kirken på udflugt til Lake Nabugabo. En tur, hvor lokalbefolkningen ville få mulighed for at blive døbt i søen. Vi håber turen bliver til noget i næste weekend, så vi kan få lov til at opleve lidt af den afrikanske kultur.
I onsdags fik vi rigtig afrikansk mad. Vi havde nuppet et par grønne bananer ude på vejen. Et træ var væltet og der lå derfor mange, som man bare kunne tage. Noget lokalbefolkningen IKKE gør, men vi øjnede lige chancen for at få Jane til at lave Matokee. En ret der består af grønne bananer og en sød peanutsovs. Bananerne bliver kogt i bananpalmeblade, til de er møre og sovsen varmes op med tomater, hvidløg og peberfrugt. Det kunne bestemt spises, men ikke i de mængder som afrikanerne gør. Jane havde lavet 1 portion, som vi ikke engang kunne spise det halve af. Vi blev lidt flove, da vi fandt ud af, at det var, hvad en afrikaner spiser selv! Det kunne selvfølgelig tolkes, som at vi ikke kunne lide hendes mad, men vi var oprigtige mætte. Som Jane udtrykker det, så spiser I jo også hele tiden J
Jane laver Matokee i vores køkken
Matokee - afrikansk ret
Maja har haft det lidt små dårligt siden onsdag aften med hovedpine og træthed, så lørdag tog hun en malaria test….heldigvis var den negativ.
Der er nu under 2 uger til mormor og morfar kommer på besøg. Garagen er ved at være rigtig fin til deres besøg, og mormor er overbevist om, at hun skal sove derude sammen med firbeneneJVi glæder os så meget til de kommer, og ungerne har det næsten som til juleaften.
Lasse brugte en stor del af lørdagen på at øve udkast med fiskesnørren. Jo, han er ved at være parat til morfars besøg. Vi er sikre på, at dammen ved Café Frikadellen bliver besøgt:-) Det skal lige siges, at det er temmelig svært i en have fuld af buske og træer..
Lasse og Jonatan hygger med film.
Vores koglepalme har netop sat nye skud.
Jonatan hygger med at tegne i haven.
Ugen har igen budt på primitive forhold. Sidste weekend løb vi tør for gas og måtte kæmpe med madlavningen i et par dage. I denne weekend har vi været uden strøm i 2 dage. Generatoren ville ikke helt samarbejde med os, så den fik vi først tændt efter ca. ½ døgn. Heldigvis var vores fryser så tætpakket, at alt kødet stadig var frosent, da vi fik gang i generatoren. At leve uden strøm betyder, at man skal være kreativ. Pludselig kunne børnene ikke spille online spil, vi kunne ikke se film på fjernsynet og det var svært at finde rundt i huset i bragende mørke. HURRA for de medbragte stearinlys og lommelygter. Det var en sjov oplevelse, men ikke noget vi behøver være udsat for alt for mange gange i måneden.
Det er godt, at vi har den ugentlige BBQ på cafeen. Det var som altid smadder hyggeligt og i fredags var vi rigtig mange. Ken og Carina fra Canada har lige nu besøg af et stort team, og de var også til BBQ. Vi var omkring 60 personer. Cafeen klarede det hele super flot. Da suppen skulle til at serveres begyndte regnen selvfølgelig at sile ned, så halvdelen af selskabet måtte rykkes indendørs, da der ikke er plads til alle under de overdækkede terrasser. Vi er taknemmelige for vores stambord tæt ved pejsenJ Der var godt gang i shoppen denne aften, så Maja måtte ned og erobre sine pudebetræk, som hun havde forelsket sig i. Det er ikke hver dag, at man køber pudebetræk til 48.000J
Vi må i dette indlæg sende en stor tak til vores altmuligmand Alex. Han er en rigtig guttermand, som altid møder op så snart man ringer. Vi var ikke blevet instrueret i brugen af vores generator, så Alex brugte næsten 2 timer på at hjælpe os fredag aften…UDEN held. Vi ved ikke, hvad vi skal gøre uden ham. TAK!
Sådan hyggede vi lørdag aften. Bemærk de 3 tændte medier i stearinlysets skær:-)
For lige at afslutte en ”perfekt” uge, fortalte vores vagt os, da vi vendte hjem fra kirken, at vi i nat havde indbrudsforsøg L Spørg lige om Maja er ved at gå i panik! Omkring kl. 03.30 forsøger 3-4 mænd at komme ind på vores grund. Den ene distraherer vores vagt ved at larme ved vores gate. Imens kravler 1-2 mænd ind igennem vores hæk (som ellers indeholder 3 rækker pigtrådshegn) Heldigvis får vores vagt jaget de ubudne gæster væk, som kører af sted på en motorcykel. I dag har vi så haft stormøde på grunden. Nu er hele kvarteret gået i samarbejde om at beskytte området. Præsidentens bodyguard er vores nabo og han har 2 bevæbnede militærfolk på sin grund. Vi føler os sikre, men synes ikke det har været den mest spændende uge i Masaka. Det hele kommer lige pludselig meget tæt påL
Pastor Thomas har gjort alt i sin magt for at berolige os, og har besøgt os flere gange her til aften for at fortælle om alle de nye forholdsregler. Vi har en rigtig god vagt, som vi stoler meget på. Derudover skal der måske dagvagt på grunden i en periode. Gaten bliver forsynet med en hængelås og vaskemaskinen skal låses inde (det er åbenbart den tyvene er interesseret i). Om natten får vores vagt hjælp fra en militærmand med våben. De gør meget for at hjælpe os hernede, det er dejligt. Vores senge kalder efter en "begivenhedsrig" uge, næste uge kan kun blive knap så spændende og det gør egentligt ikke så meget!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar