Ugen startede med en dag uden det store program, for efter
en travl uge havde alle brug for lidt hjemmetid. Vi gik en tur ned i byen og
kiggede på de forskellige boder og handlende, som dog havde lukket nogle af
dem, da det var påske. Markedet havde åbent og Jesper fik handlet en del
grøntsager ind. Vi synes det er sjovt selv at være dernede og er blevet gode
til at få det til den rigtige pris.
Vi havde Jonatan med i klapvogn, Jesper havde forud fortalt,
at det ville blive en seværdighed, hvilket holdt helt stik. Jonatan i klapvogn
er en ren magnet, for alle vil se den lille mzungu baby, som så ikke er så
lille endda. Der var både gratis tomater og banan, men Jonatan kan ikke lide
tomater, så han sagde bestemt ”NO”.
Resten af dagen bød på afslapning og hygge i haven.
Maja, Jane, Anders, Bedstemor og Bedstefar hoppede tirsdag
formiddag på boda boda til forstadsbyen Nyendo, som er en lidt mere fattig del
af Masaka. Målet var det store marked, men først kørte Anders for langt og
bagefter kørte de to andre bodaer sammen. Der skete dog ikke noget, men efter
lidt forvirring om hvor Anders var, mødtes alle på markedet i Nyendo. Der er en
masse frugt, grønt, genbrugstøj, stof og andre småting. Man skulle tro, at det tøj
vi sender til U-landene, bliver delt ud, men først opkøbes det af
mellemhandlere, som transporter det rundt i landet, så køber kræmmere det, for
så at sælge det til lokalbefolkningen. Lyder ikke rigtigt, men omvendt giver
det beskæftigelse og omsætning i landet, som virkelig er en mangelvare. Kunne
man skaffe arbejdspladser til mange flere hernede, ville det sætte mere gang i
hjulene og så ville landet være mere selvhjulpen. De eksporter forbavsende
lidt, men importerer en del varer bl.a. fra østen.
Tilbage til markedet, for Bedstemor og Maja var på udkig
efter stof og fandt en sød dame, som Jane handlede med, så de fik det til den
rigtige pris (tror vi nok!). Maja har en plan om, at hendes stof skal blive til
en kjole, men nu må vi se.
Det var ikke kun stof der blev handlet, for Jane og Maja
købte en levende høne. Jane fik et par stykker ud af buret, så Maja kunne
håndveje, hvilken hun ville have. Under armen på Jane og så hjem på boda igen.
Hjemme gik projekt slagtning så i gang. Jane brugte en køkkenkniv, et par
palmeblade og noget kogende vand og så var den hurtig ordnet. Til vores
overraskelse var det en æglæggende høne, som indeholdt et helt frisk æg med
skal og forstadier til de næste mange dages æglægning. Biologilæreren Jesper
var naturligvis meget interesseret og fik et par gode billeder af det.
Hønsekødet endte som fyld i pandekager og smagte herligt
 |
| Drengene nyder alle besøgene, her er der lavet biograf med det hele :-) |
 |
| Filmen var Løvernes konge 3. |
Vi havde fået arrangeret flere skolebesøg, bl.a. besøg på
Gods Grace i Namirembe, som er en fiskerlandsby. Faste læsere vil genkende
stedet fra tidligere besøg. Vi synes, at det er så specielt et sted, at det er
et besøg værd.
Anders, Bedstemor og Bedstefar hoppede på UCC bussen, som i
dagens anledning havde Jesper som chauffør. Socialarbejder Brenda,
sygeplejerske Kezia og volontør Ida var med os på turen. Vi kørte først til
fiskerlandsbyen, hvor Kezia tilså børnene, Brenda og Ida filmede et barn og vi
gik så rundt i alle klasser og blev som altid vel modtaget med ”welcome
visitors, you are most welcome”. Der er som på danske klasser stor forskel på,
hvordan samspillet mellem lærere og elever er, så nogle klasser er meget
stille, mens andre synger sange i kor for os. Det er stadig lige rørende, når
babyclass (3-4 år) synger en fælles sang.
I P2 klassen, som kan sammenlignes med vores 2. klasse, var
de ved at lære, hvad man bruger i dagligdagen, så der stod ord som sæbe,
tandpaste og balje på tavlen. Bedstemor susede hurtigt over i bilen for at
hente en donation, så fik alle elever i klassen udleveret tandpasta fra
colgate.
Efter rundvisning på skolen ville vi tage med Brenda og Ida
hjem til et sponsorbarn for at filme, men desværre var mor ikke hjemme og vi
kom forgæves. Vi stoppede dog for at tilse en underernæret lille dreng, hvor
Anders og Jesper kom med hjem i huset og så den stakkels mor med sit lille,
tynde barn. De har jo fiskene, så det er lidt usædvanligt at finde underernæret
børn herude, så der er højst sandsynligt noget galt med barnet. Anders gav ham
en fin ny t-shirt og vi gik tilbage til bilen.
Vi kørte herefter tilbage til skolen, hvor der nu var gjort
klar til det helt store show i den lille kirke. Skolens kor gav os 5-6 sange og
sluttede af med den lokale dans. Det er imponerende, at de stiller op hver gang
og vi er meget taknemmelige for indblikket i deres kultur og sange.
Arbejdet med undersøgelser m.m. var ikke færdigt, så vi
besluttede at gå gennem byen til det lille spisested, så kunne de andre tage
bilen derhen. Vi pakkede lidt tøj ned og gik på jagt efter små babyer, for
Anders havde mange små trøjer med herned. Vi fandt en mama med baby på ryggen,
hun bukkede og takkede. Vi fandt en trøje til mama og et par mere til hendes i alt 4
børn. Hun viste os pænt sit hus, som bedst beskrives som et rum på ca. 8m2,
hvor der stort set kun var lidt køkkengrej. Gulvet var dækket med sivmåtter og
andet materiale og her sov de så alle 5. Ingen tegn på elekticitet eller andre
hjælpemidler, så besøget gjorde stort indtryk. Rygtet om trøjer gik hurtigt, så
udenfor var der nu fuld af mamaer med babyer i alle størrelser, så posen blev
hurtig tom og det uundgåelige med at skulle vælge mellem modtagere undgik vi
ikke.
Med tomme hænder kom vi frem til det lille, primitive
spisested og fiskene kom på bordet. Som altid er det sjovt at se gæsternes
ansigter, når den hele fisk kommer op på en tallerken. Anders var noget
betænkelig og da Brenda så startede med at snuppe finner og hale som snack, så
skulle der lige lidt mod til at få begyndt. Vi fik dog spist og gjorde os klar til
afgang.
På hjemvejen stoppede vi ved St. Martin secondary school,
hvor vi havde nogle online gaver til sponsorbørn. Jesper sneg sig ind i en
klasse, hvor læreren var ved at rette biologitest. Klassen havde 65 elever i
8.klasse alder, dog var nogle af dem taget hjem i løbet af dagen. Læreren
brugte undervisningstiden på at rette alle test og gik derefter over på et kontor
med resultaterne. Imens sad de unge mennesker og ventede og ventede, så Jesper
fik en god snak med dem om deres drømme. De ville være læger, sygeplejersker,
lærere og en enkelt ingeniør. Da der blev spurgt om nogle ville være landmænd,
grinede de alle, trods det, må man nok forvente, at det bliver enden for en del
af dem.
Det er godt at se de tror på noget, mest trist dog at se den
sløvhed over det hele, men læreren gjorde det nu heller ikke særlig
indholdsrigt for eleverne, mens vi var der.
Vi fik også spurgt til frokosten, ”Posho”, majsgrød fik de
hver dag. Da der så blev spurgt om de kunne lide det, var de ved at kaste op
hele bundtet. Sådan er livet desværre hernede, så de får majsgrød til morgen og
middag på skolen og nogle af dem sikkert også til aften hjemme. Hvor har vi det
bare godt i Danmark.
Sidste stop var skolen Green Acres. En skole ude i skoven,
som har meget land til rådighed, så det var et pragtfuld sted. Der var ikke så
mange elever tilbage, men en klasse omkring 2. klasse fik travlt med at komme
ind i klassen for at modtage os. De overfaldt os for at røre os og da Jesper
lavede sjov inde i klassen, kom de helt op at køre. De var bare så glade, men
også beskidte. De fulgte os hele vejen op til bilen igen og lavede afskedsscene
med viftegrene. En god afslutning på en begivenhedsrig tur.
Om aftenen var vi til Carstens fødselsdag, som var rigtig
hyggeligt. Vi skulle trække lod om pladserne, så der kom mange nye snakke ud af
det. Vi gik hjem inden mørket kom, trætte og mætte.
 |
| Tilsyn med den undervægtige dreng, som bor her i huset. En nervøs mor taler med socialarbejder Brenda. |
Besøget nærmede sig sin afslutning, så vi tog et smut på
Caféen til frokost, så de fik smagt maden der og gjort et par indkøb i
organisationens lille craftshop. Det var rigtig hyggeligt og vi fik vendt
oplevelserne fra dagene hernede.
Om eftermiddagen tog Bedstefar, Anders, Jonatan og Jesper et
smut i poolen og fik den sidste dukkert. Ellers blev der pakket og gjort klar
til hjemrejse.
Fredag:
Jesper havde rendt det halve af natten på toilet, så han
måtte blive i sengen for at blive lidt frisk til at køre til Entebbe senere.
Maja styrede skolen og med Bedstemor i børnehaven fik Aggie lavet mad, da Salma
var blevet syg torsdag med malaria.
Jesper havde det lidt bedre over middag og efter afsked med
Maja og drengene kørte vi nordpå. Et stop ved ækvator for at gøre de sidste
indkøb, samt et lidt tiltrængt toiletbesøg, så ellers videre til Entebbe. Vi
valgte at køre lidt ind mod Kampala, så vi kunne se og handle i et lidt større
shoppingcenter. Her fik vi lækker mad og handlet det sidste og ikke mindst
morgenmadsprodukter til drengene.
Igen trætte og mætte lagde vi os til rette i Entebbe, vel
vidende, at vi skulle op 4 timer senere. Jesper fik afleveret gæsterne sikkert
i lufthavnen og troede alt ville gå let, men mere om det under lørdag.
Nu var det Majas tur til at være på toilet hele tiden, vi
krydser fingre for, at drengene slipper. Jesper kom sikkert hjem fra Entebbe og
drengene jublede over de indkøbte Cherios. Det blev så dagens frokost for dem.
Så kom der meldinger fra Istanbul. De var vel ankommet, men
var blevet tjekket og snuppet i Entebbe. Kufferterne måtte åbnes og der blev
konfiskeret en LEGO Hero Skumpistol, som skyder med orange skumpatroner, som lå
lige ved siden af. DEN ER FARLIG! Våben må ikke medbringes, så Bedstefars
pasnummer blev skrevet op, så han kommer nok ikke lige ind i Uganda igen! Helt
ærligt, hvor langt ude er vi så. En tromme var også forkert, men efter flere gennemlysninger,
fik den lov at passere, men pistolen beholdte de. Patronerne fik de ikke, så
lege med den kan de ikke engang.
Gæsterne var senere på dagen sikkert i København og senere
igen Jylland.
Søndag:
Tidligt morgen tikkede det første Skypeopkald ind, for
Mormor måtte hulkende meddele, at sneen nu igen havde ramt landet. Vi har da
vist valgt den helt rigtige vinter at rejse sydover i. Vi føler med jer alle,
men det er nu lidt svært at forholde sig til, når solen skinner og der er op
til 30 grader.
Bagefter Emil, Sarah, Line og Rene, som også lige vil hilse
og melde om sne. Emil havde travlt med at finde på numre og fik da bl.a. væltet
tørrestativet. Vi morer os altid og de kære unger. Vi glæder os til at de kan
lege sammen hjemme igen.
Sidst måtte vi lige se om Bedsteforældrene nu var kommet
hjem. De var blevet overrasket med besøg fra familien i Ribe, samt Dinne,
Kalle, Lisbet og Lars. God ide med en lille surprice og vi er sikker på der var
mange historier at fortælle om turen hernede. Godt at se jer alle. Glæder os
til gensynet hjemme.
Trætte ovenpå sygdom og gæstebesøg sidder vi nu i stuen og
evaluerer de sidste ugers oplevelser. Vi er utrolig rørte, taknemmelige og
stolte over, at Jesper forældre tog springet med deres første flyrejse og vi
har nu nogle dejlige minder fra en fælles oplevelse, som vi sikkert snakker
meget om i fremtiden. Tusind tak for besøget til jer alle 3.
Næste uges indlæg bliver næppe lige så langt, men vi skrives
ved…..
Ingen kommentarer:
Send en kommentar