En varm uge

Vi har helt glemt at fortælle om 2 ting fra sidste uge. Den ene lidt klam, og den anden rigtig irriterende!

For det første har vi i et stykke tid døjet med lidt lugt udenfor toilettet. Vi måtte derfor undersøge kloakken/tanken lidt nærmere, og den viste sig at være mere end godt fyldt. Faktisk så stod dækslet over niveau, og nedenunder lå der et ordentligt lag lort. Vi kontaktede selvfølgelige Ruth og Carsten, som viderestillede os til gartneren, som viderestillede os til Moses, som så endelig fik fortalt, at man faktisk har slamsugere hernede i Masaka. Fedt tænkte vi, og tog til Entebbe med Faster og Lars i troen om, at alt var bragt i orden, når vi kom hjem. Vi er nok lidt for meget optimister. Det var i hvert fald et morsomt syn der mødte os, da vi lørdag middag kørte ind ad porten. I vores have stod 2 Ugandere med hansker, alm. tøj og bare fødder. Deres redskab var en lang gummislange og en skovl. Jeps, sådan fjerner man lort fra en kloak hernede. Vigtigst er dog, at det hele virker igen, så kan man jo altid snakke om effektiviteten. Vi har stadig ikke fundet ud af, hvor de egentlig har smidt alt lorten hen. Måske det bare skal stå i det uvisseJ

Den anden ting er, at vi fik en ret træls besked af Moses for 1½ uge siden. Dvs. en god og en dårlig. Det ser nu endelig ud til, at alle vores arbejdstilladelser er gået i orden med papirer og stempler. Det er jo rigtig dejligt, så er vi her alle på lovlig vis. Jacob fik sågar udleveret sit pas og papirer. Desværre har immigrationskontoret smidt Majas pas væk, og de kan ikke lige finde det igen. Nå men det ser ud til, at alle hernede tager det ganske rolig. Maja er dog ved at gå ud af sit gode skind, og Uganderne har fået en masse knap så pæne gloser med på vej. Ind til videre afventer vi stadig, hvad næste skridt er i sagen. Moses snakkede med immigrationskontoret denne fredag, som kunne berette, at de nu endelig havde fundet min filmappe (i papirudgave), så nu kunne de spore, hvornår passet sidst var set. De lever stadig i troen på, at de nok skal finde det. Men Mutter her vil gerne snart have sit pas igen. Det ender nok med, at Maja skal med Moses en tur på ambassaden og have udstedt et nyt pas. Det koster temmelig meget hernede 420.000 shilling, det er lige under 1000kr. og et er sikkert, Maja betaler ikke selv. Det bliver ifølge Moses ikke helt nemt at overbevise immigrationskontoret om deres ansvar! Vi afventer stadig besked.

I denne uge har vi slappet meget af, vi laver faktisk ikke så forfærdelig meget andet, men vejret indbyder stadig ikke til andet end afslapning ved poolen når skolen er lukketJ Ungerne har nydt at komme ind i en normal hverdag igen, og de har ikke været til at slæbe hjem fra skolen. Alle børnene i skolen har leget så godt sammen, og selv Jonatan har vi ikke set meget til i ugens løb. Det ser ud til, at han endelig er ved at falde på plads hos Salma. Begge børn er ved at blive rigtig skrappe til at forstå og tale engelsk, det gør immervæk hverdagen meget nemmere for dem begge to. Det er dejligt at høre Lasse og Jonatan lege hjørneleg i matematik – og det foregår selvfølgelig på engelsk.

Lidt blomster fra Masaka

Tirsdag var vi inviteret til spis sammen aften nede ved poolen. Det var også sidste dag for Søren, som har været på besøg i et par uger. Det er anden gang, at Søren er hernede…mon vi ser ham igen inden vi tager hjem?  Det var en hyggelig aften med grill og snobrød. Det er altid dejligt at være sammen med de andre danskere hernede.

Spis sammen hygge ved poolen

Lasse og Elias

Jonatan og Esther

I løbet af ugen har ungerne og Jesper bygget hule i haven. De hygger sig meget oppe i den hjemmelavede hængekøje. Vi hygger rigtig meget ude i haven lige for tiden. Der bliver hyppigt bagt snobrød over bålet.

Jonatan i hængekøjen

Lasse og Jonatan

 

Fredag havde drengene en overnatningsaftale med Elias, han skulle med hjem fra skole og blive til lørdag formiddag. De hyggede sig rigtig meget med leg, snolder og film. Desværre måtte vi sende Elias hjem kl. 23, da han var lidt ked af det. Nu har vi prøvet, og heldigvis kan de jo bare lege sammen i stedet.

Drengene leger meget med pinde for tiden.

I løbet af de sidste par uger er hundenes besøg blevet mere og mere stabile. Vi er nu ved at være ret sikre på, at de er flyttet ind hos os. Vi har derfor fået 2 hunde: 1 tæve og hendes 4 måneder gamle hvalp. Vi kalder dem Zimba og Puppy. Det er ret hyggeligt at have hund igenJ Vi skal dog ikke have hund, når vi kommer hjem. Men det er dejligt for ungerne at have nogen at lege med.

Zimba og Puppy

I torsdag lånte vi en badevægt af Fam. Jespersen, det var på tide at se, om det hele stod skidt til. Vi kom på vægten alle 4, og kunne konstatere, at det slet ikke var så slemt, som vi regnede med. Det fik Jane da helt ødelagt, da hun lørdag morgen fortalte os, at mange af de ugandiske ansatte i UCC havde snakket om, at vi havde taget lidt på (i deres øjne har vi været tynde, og for dem er det positivt, at vi har fået lidt fylde) Til det er der jo kun en ting at sige…vi laver ikke en skid, så vores muskler er nok blevet lidt slappe i det;-) Det er svært ikke at falde ned i tempo, og vores holdning er blevet væsentligt dårligere end den allerede var. Vi har derfor besluttet at motionere lidt, så vidt det nu er muligt. Ikke nemt i et land, hvor temperaturen midt på dagen sniger sig op på 55 grader i solen. Vi har dog fundet alle tiders stepbænk ude ved terrassen, og den skal nu bruges flittigt med et program, som Jesper har downloadet. Ja ja, vi er ikke rigtig kloge. Men folk skal nu ikke komme og sige, at vi er blevet fede;-)

Lørdag var også Jane (vores fantastiske hushjælps) fødselsdag. Vi (som i JaneJ) havde bagt en lille kage til hende og hendes 4 børn. Den ældste af Janes børn havde også fødselsdag. Jespers mor havde sendt en masse gamle sko og et par gummistøvler med herned, så det vakte stor jubel, da vi overrakte det til hende. Vi skypede til Majas mor og far, så Jane kunne få sne at se. Det kunne hun rigtig godt tænke sig at se i virkeligheden. Hmm…det bliver lidt svært!

Vores ophold hernede runder snart halvdelen af tiden. Der er stadig masser af ting, som vi mangler at suge til os. Men vi er også begyndt at savne nogle ting OG personer derhjemme. Om 2½ uge kommer Majas forældre på besøg igen, det glæder vi os alle naturligvis til..ikke mindst ungerne, som savner dem rigtig meget.

Vi kan mærke håndboldfeberen helt herned til Masaka, og ærgrer os gevaldigt over, at vi ikke kan følge med i det. Vi krydser fingre for de danske håndboldherrer, og håber, at I alle må få en dejlig finaledag i dag. Vi er SLET ikke misundelige. Vi vil se om vi kan skype, så vi kan se 1. halvleg…ja ja, det er det der med, at vi er optimister. Ellers må vi jo blot lytte til P3 (tak Houmark for at minde os på detJ)

Nå folks…poolen kalder, og det må være nok for denne gang!

Vi skrives ved….