Lasse var syg, så i dag lavede vi ikke så meget. Vi hyggede i haven og nød det gode vejr. Mormor og morfar var en tur nede i byen for at handle det sidste ind. De tog en boda med Jane, og grundet hendes hjælp fik mormor endelig købt sit stof.
Jesper og Jane skærer bananer ned
Tirsdag:
Lasse var heldigvis blevet rask igen, så familien kunne
deltage i svømmeundervisningen. Da der er mange besøgende i bandaområdet lige
for tiden, kan vi ikke være sikre på, at vi har poolen for os selv til
undervisning. Det besværliggør selvfølgelig planlægningen en del, men sådan er
det med så meget hernede, så vi fik øvet ganske lidt crawl, hvorefter vi kunne
gå i gang med forskellige lege. Ungerne blev introduceret til legen Marco Polo,
som mormor tog sig af. Det er rart med et par gæstelærereJ
Onsdag:
Sidste hele dag for de besøgende i Masaka. Dagen skulle
bruges ved poolen og på et besøg ud til babyhjemmet. Mormor og morfar havde
købt nogle nye cykler og dukker til børnene derude. Det vakte selvfølgelig stor
glæde for de fleste, men som så mange andre børn, har babyhjemmets beboere
selvfølgelig også svært ved at dele, så det var ikke kun glæde, men også en del
sorg ”kun” at modtage 2 cykler og 2 dukker. Efter et stykke tid gik det dog
bedre. Ungerne havde holdt fødselsdag for Priscilla sammen med alle
volontørerne, så der var fyldt godt op i sukkerdepoterneJ Om aftenen hyggede vi med
oksemørbrad og pibespil. Mormor og morfar skulle så småt i gang med at pakke
deres kufferter, da vi torsdag skulle nordpå til byen Jinja.
Jonatan sidder på cyklen i bilen
Børnene får overrakt deres cykler
Glade børn
Torsdag:
I dag blev en kort dag på arbejde, da vi havde fået lov til
at lukke skolen efter 4. lektion. Jacob skulle med sine canadiske elever og
forældre til QENP og Port Fortal, så de kørte tidligt om morgenen. Vi satte
kursen mod Jinja omkring kl. 11.30. Vi har ikke nået ret meget mere end 45 min
kørsel, før Maja blev stoppet af politiet. Lidt for meget snak i bilen havde
været skyld i, at Majas ene fod var blevet lidt for tung på speederen…ikke godtL Den knap så venlige
politidame mente, at hun skulle konfiskere mit kørekort og have 100000 shilling
for 9 km for hurtig kørsel. Hmm…det var Maja og Jesper ikke helt enige i, så de
udbrød begge..NO NO NO NO…, hvilket blot fik damen i hvidt til at sige: ”If you
say no, I say no!” Efter lidt snak frem og tilbage blev den nu lidt mere medgørlige
hvide politidame enig med sig selv om, at jeg kunne spørge om, hun havde lyst
til at tilgive mig…så det sørgelige ansigt kom på, og jeg spurgte meget sødt,
om hun troede, at hun kunne tilgive mig..og vupti..ind af bilens vindue kom mit
kørekort og ønsket om en fortsat god tur…100000 shilling sparetJ Ved ækvator byttede vi
chauffør, og Jesper satte sig bag rettet, så han kunne køre os sikkert igennem
Kampala. Efter ca. 4½ times kørsel ankom vi til King Fisher i Jinja. Et rigtig
hyggeligt resort med udsigt til Victoriasøen. Vejret var med os, og vi hyggede
ved poolen resten af dagen.
Vi fandt disse flotte og farvestrålende biller
I baghaven på Resortet ligger dette hus - her bor en stor ugandisk familie
Fredag:
Vi startede dagen med at køre en tur langs Nilen. VI fandt et sted, hvor vi kunne holde ind og høre lidt om Nilens historie. Bujagali Falls var for ikke så mange år siden et flot sted med masser af flotte fald, men Uganderne har fundet ud af, at det er smart at lave dæmninger for at udnytte vandets kraft til elektricitet. Det er dog et forfærdeligt syn, når nu man ser, hvordan det ødelægger den ellers flotte natur. Det er også gået meget ud over turismen omkring Nilens udspring, da floden nu blot ligner en del af søen. Efter det lille hold og efterhånden meget høje temperaturer kørte vi lidt nedad igen, og holdte ind ved, hvad vi troede var en craftshop, mormor skulle jo lige have det sidsteJ) Det viste sig dog, at være et væveri. Vi fik en fin lille guidet rundvisning og endte selvfølgelig også med at handle. Jesper havde jo fået en hængekøje i fødselsdagsgave (blot aldrig indkøbt), og han blev enig med sig selv om, at han meget hellere ville have et stort flot vævet plaid tæppe. Måske vi ikke kan nøjes med 4 kufferter hjem, der er blevet handlet lidt de sidste par dage. Vi satte kursen mod King Fisher, hvor børnene var blevet lovet et spil minigolf og hygge ved poolen. Det gik resten af dagen med.
Nilen ved Jinja
En ugandisk skole kom til svømning
Morfar og Jonatan på rutsjebanen
Lasse ved hul 9, som var ret svær
Lørdag:
Vi havde booket en guidet tur på Victoriasøen ud til Nilens
udspring. Vi fik en hyggelig 1 times sejltur rundt på Nilen, hvor vi virkelig
nød den flotte natur og dyreliv. Vi blev på resortet et par timer for at få det
sidste sol og badning med, før turen gik sydpå mod Entebbe, hvor vi skulle
overnatte på Nuel. Vi standsede ved et stort nyopført shoppingcenter lidt uden
for Kampala, som vi faktisk kom ret smertefrit igennem. Tak til den gode
chauffør, som ”kun” var ved at køre én dame ned;-) Vi fik en god time til at gå
inde i supermarkedet og fortsatte turen mod Nuel, som var vores sidste
overnatningssted med mormor og morfar i denne omgang. Vi tog på Nickys pizzaria
for at spise og nød et par timers samvær før mormor og morfar måtte puttes, da
de skulle være i lufthavnen omkring kl. 3 om natten. Det gik op for Maja og
drengene, at det faktisk var sidste gang, at de skulle overnatte på Nuel, som
har været vores faste sovested, når vi har hentet og bragt besøgende. Når Jespers
forældre og Anders kommer, så kører Jesper selv af sted, da David skal hente
familie, så der er ikke plads til os i bilen. Desuden sparer det også ungerne
for en rigtig lang tur. Det er meget mærkeligt at tænke på, at næste gang vi
krydser ækvator fra syd mod nord, så er det for at komme hjem til DK!
Turister ved Nilens udspring
En lille tørstig abe
Far og søn i båden
En sjov fugl, som tørrer sine vinger i solen
Farvel middag på Nickys pizza
Søndag:
Vi fik sendt mormor og morfar godt af sted med flyveren.
Omkring kl. 8.30 vendte vi snuden hjemad mod Masaka, hvor vi ankom omkring kl.
11.30. Vi har blot nydt dagen herhjemme i haven, og nyder nu igen at være alene
før vi om under 3 uger skal tage imod Jespers forældre og vores kammerat
Anders. Det har været smadder hyggeligt at have besøg af mormor og morfar, og
vi er sikre på, at ikke mindst ungerne kommer til at savne dem sindssygt meget.
Nu vender vi snart hjemad igen, så mon ikke vi kommer igennem de sidste 3½
måneds tid?Nå men vi skrives ved….
Ingen kommentarer:
Send en kommentar