Ugen har været præget af sygdom hos Fam. Jespersens børn, så
der til tider været lidt stille i nogle af timerne. Ellers har ugen været i
påskens tegn, så der er blevet kreeret påskeæg og harer.
Torsdag tog Jesper til Entebbe for at hente sine forældre og
vores kammerat Anders. Jespers forældre havde taget mod til sig og tog på deres
første flyrejse nogensinde. Med Anders som rejseleder gik det hele super og
turen var ikke værre end lidt bumlen i DSB toget. Forholdsvis friske og
udhvilede ankom de fredag morgen, hvor Jesper stod klar til at modtage dem i
lufthavnen.
Velankommet til Masaka skulle bilen selvfølgelig tømmes for
kufferter og varer. Til det er vores dejlige Jane en stor hjælp, så svigermor
svingede hurtigt sagerne ud i favnen på hende med ordene; ”Det er til dig”.
Sjældent har vi set Jane så glad for 5 liter solsikkeolie. Nå ja, sproget skal
vi nok lige arbejde lidt på. Det kostede i hvert fald Jespers mor en stor dunk
olie og ordene blev lidt mere velovervejet ved de andre ting :-) Derefter var det tid
til at pakke de længe ventede kufferter ud og som altid er det sjovt at se
børnene, når det vælter frem med leverpostej, spegepølse, ost, gummistøvler,
påsketing, slik og alverdens ting. Tusind tak for alle tingene :-) Vejret skiftede fra
regn til meget varmt omkring frokosttid. Så vi fik sat badebassinet op og der
blev fyldt vandballoner. Det er længe siden vi har kunnet det. Vejret har været
præget af megen regn siden mormor og morfar tog hjem. Desværre så meget, at
revnen ude i køkkenloftet ikke længere kan stå for vandmasserne, så hver morgen
er der en pæn pøl ude på gulvet. Det skal efter sigende blive lappet sammen på
mandag. Efter et par timers hyggen og en god solid frokost (motokee og
bønnesovs) var det tid til BBQ på caféen. Her var vi mange danskere, da Fam.
Klit også har mange besøgende. Det var som altid rigtig hyggeligt og maden
fejler i hvert fald ikke noget. Omkring kl. 21 måtte de nyankomne hellere få
tjekket deres nye senge ud, så de gik i seng for at indhente noget af det
manglende søvn.
 |
Jesper med sine forældre ved ækvator |
 |
Jesper og Anders ved ækvator |
 |
Kuffert indholdet studeres nøje:-) |
 |
Der indtages motokee og bønnesovs |
 |
Edison hentede en jackfruit til de nyankomne |
 |
Der hygges ved BBQ |


Lørdag brød regnen frem igen og det væltede ned i stride strømme. Da det stilnede lidt af, begav vi os op mod skolen for at lave en lille fremvisning og tappe vand. Efter besøget gik vi en tur ned i byen for at møde lokalbefolkningen. Anders fik lært, at det er en god idé at spørge om man må tage billeder. Inde på markedet blev vi mødt af en meget vred og aggressiv mand, som mente, at vi ville bruge billedet af en ananassælger til at vise, hvor fattigt og usselt livet er i Uganda. Vi havde dog fået lov til at tage billedet af damen, men det var manden fuldstændig ligeglad med. Ja, ja, det er ikke alle sammen der er lige skarpe i pæren hernede. Vi fik i hvert fald endnu en episode at grine over! Lasse har jo aldrig været særlig vild med at gå, så han var blevet lovet en tur hjem med Jesper på en boda boda. Velankommet til huset steg en meget stolt Lasse af bodaen. Nu er det næsten kun mor Maja som mangler at prøve det. Resten af dagen tilbragte vi ved huset, hvor der blev slappet af, spillet spil, lavet butik, set film, bagt snobrød og grillet. Midt under aftensmaden måtte vi i gang med projekt red killing. En lille sød killing havde fundet vej til vores hus og den altid benhårde Jesper forsøgte i flere gange at få killingen til at forsvinde – til stor ærgrelse for både drengene og mor Maja. Det lod til at killingen ikke helt fattede, hvad det var Jesper ville, så den blev trolig ved med at vende tilbage. Det gjorde hundene desværre også, så vores ellers rare Simba fik killingen i munden og så måtte vi i gang. Jesper fik sparket til hunden (som er med hvalpe – hun er i hvert fald vokset meget det sidste stykke tid) og Maja fik fat i killingen, som var noget forskrækket. Vagten fik den lille killing i hånden med beskeden om at gå langt væk med den, hvilket han så gjorde.
 |
De nye gummistøvler afprøves |
 |
Selv på en lørdag må der læsetrænes |
 |
En af byens slagtere |
 |
Byens marked |
 |
En flok glade børn |
 |
Her er så billedet der skabte stor postyr! |
 |
Lasse på sin første boda tur |
 |
Tak faster og Lars |
 |
Der hygges på værelset |
Søndag morgen startede med lidt overskyet vejr. Der gik dog ikke længe før regnen atter brød frem. Anders, bedstemor, bedstefar og Jesper tog et smut i kirken for at få en på opleveren.
Senere på eftermiddagen blev det til et besøg på babyhjemmet, som har fået nye møbler og masser af legetøj. Børnene sov stadig da vi kom kl. 16, så mamaer fik travlt med at få børnene op.
 |
Jonatan med donationer fra en gruppe danskere.

Endelig er sandkassen som er doneret af Jespers årgang hjemme i DK færdig. Det har taget lang tid, men det er det hele værd. |
 |
Børnene blev placeret rundt på kanten, klar til at modtage gaver. |
 |
Og så blev der leget til den store guldmedalje. |
 |
Både store og små nød de mange fine legesager, som er doneret af begge vores forældre og en flok danskere, som var på besøg for ca. 1 måned siden. Babyhjemmet er meget glade og meget taknemmelige. |
Lille baby Evas hygger sig:-)
Næste uge står på ferie og safari. Vi håber snart foråret rammer DK. Vi skrives ved...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar