En uge i Afrikas tegn

Mandag havde vi en aftale med Pastor Thomas og hans kone Junice om, at vi skulle komme på besøg og lære at lave chapati. Chapati er ugandiske pandekager, som er godt smurt ind i olie. De smager dog fantastisk. Vi er rigtig glade for vores venskab med Thomas og Junice og der er ingen tvivl om, at de 2 har fortalt os rigtig meget om afrikansk kultur. Der har nok også sneget sig et par historier ind, som har fået en tand for meget, men festlige er de i hvert fald. Alle deres børn var hjemme, da skolerne først starter op d. 27. maj. Så efter en kort briefing og rundvisning i deres godt udtørrede køkkenhave med lidt supervision fra Jespers side, kunne vi gå i gang med at lave chapatier. Det er faktisk ret simpelt – men hvad er ikke det her i Uganda.  2kg mel røres sammen med ½ liter lunken vand, 2 spsk salt og 3 æg. Dejen skal være blød og smidig. Derefter formes dejen i små boller, som rulles tynde med en kagerulle. Besøget kom til at koste mig en støbejernspande, for det er et must når der skal laves chapatier. Over et lille kulkomfur skulle dejen nu smides på en varm pande, hvor den blev godt søbet ind i solsikkeolie. Hernede findes der ikke hjælperedskaber, så det er de bare næver der skal benyttes…AV siger vi bare, vi tager hatten af for de afrikanske kvinder, de må være ret hårdføre. Nå men vi fik da lavet en masse mad imens vi fik endnu en god snak om kulturforskelle. Thomas mente, at vi skulle snuppe Junice med hjem som hushjælp, når vi tog tilbage til Danmark. Men, mon ikke Thomas kommer til at savne hende. Imens vi 4 voksne hyggede om kulkomfuret, så underholdte Lasse og Jonatan deres børn inde i huset. Besøg hos de lokale kan nogen gange være en langtrukken affære, så de havde fået lov til at medbringe der DS´er – til stor glæde for husets beboere. Efter et par hyggelige timer vendte vi snuden (godt mætte) hjemad. Vi regner med at kunne gøre gengæld og invitere familien på besøg inden vi rejser hjem til Danmark.

Junice ælter dejen sammen

 

 

Isak og baby Carsten. Isak er uden tvivl den mest hjælpsomme afrikanske unge mand vi har mødt :-)

 

Joshua

 

Først lærer Maja teknikken...

 

 

Så er det Jespers tur...

 

...og så kan vi selv :-)

 

 

Isak lærer at spille DS af Jonatan, ikke hver dag læreren er over 10 år yngre end eleven

 

Joshua og Gilbert låner en nintendo DS

 

Rotte fundet udenfor vores gate. Her sammenlignet med str. 43.....

 

Tirsdag var ungerne blevet lovet aftensmad på cafeén, og som sædvanlig var det burgere og pomfritter på menuen. De havde monster travlt nede på cafeén, da der kun var Agnes og kokkemedhjælperen, så da vi skulle hjem måtte vi lige være madbud til Jacob. Vi havde en hyggelig eftermiddag og det er rart at komme lidt væk fra huset. Vi er ved at føle os godt indespærret, og glæder os meget til at komme hjem og føle friheden igen. Der er mange dejlige ting ved Uganda, men vi savner i den grad at kunne bevæge os frit rundt – også efter mørkets frembrud. I skolen måtte Maja sende Kayla (canadisk elev) hjem fra svømning, da hun igennem et par timer havde døjet med hovedpine. Det viste sig desværre, at hun havde malaria.

 

 

 

Vi har givet vores drenge et helt særligt søskendeforhold ved at være så meget sammen :-)

 

 

Onsdag var Jesper og Lasse en tur nede i byen for at købe is. Eftersom det gode vejr er kommet tilbage, så må der is på bordet! Sådan er det. De tog en boda derned og det gik meget fint. Indtil de kom ind i supermarkedet og fryseren var tom for is. This is Africa! Nå men de besluttede sig for at tage turen på gåben ned til det næste supermarked. Her fik de fat i de meget tiltrængte is, og begav sig derefter ud for at finde en bodamand til hjemtransporten. De skulle lige et smut forbi Plot 99, hvor Maja havde bestilt lidt rødbeder, rødkål og salat. Bodamanden påstod, at han vidste, hvor plotten lå henne, men Jesper fandt ret hurtigt ud af, at det havde manden intet begreb om. Midt i det hele kørte han tør for benzin, og det var en meget flov bodamand, som måtte efterlade sine kunder midt på vejen. Jesper og Lasse gav ham 500 shilling, for han havde trods alt kørt en del rundt med dem! Nå men det gode ved Uganda er, at der altid er en ny boda klar til hjælp, så de kom op på en ny boda, og han vidste godt hvor plotten lå henne. De kom helskindet hjem igen med grøntsager og is!

Torsdag havde vi en travl dag i skolen. De store elever har hele ugen arbejdet med projektarbejdsformen og skriver om blandt andet 2. verdenskrig og Leonardo Da Vinci. De havde en del skriftligt arbejde som skulle være færdigt i dag, som de skulle fremlægge fredag. Udover et skriftligt produkt har de også skulle fremstille et kreativt produkt. Det er ikke altid nemt når man bor i et land, hvor materialeudvalget er småt. De har dog begge vist en god arbejdsiver, og blev færdige med projektet, så fredag var de klar til fremlæggelse. De små elever arbejdede i billedkunst med dukke eller uro fremstilling, så Maja havde nok at se til med 5 elever, sytråde, nåle, lim osv. Om eftermiddagen hyggede vi i det lille hjem med hulebyggeri, gåtur og dans i stuen. Vi er nok blevet lidt småtossede af at befinde os syd for ækvator så længe!

Fredag, dagen hvor Kayla kom tilbage i skole, men også dagen, hvor vi igen måtte ringe til deres mor. Denne gang var det tvillingesøsteren Ella, som lå med hovedpine og feber. Nu var det hendes tur til at få malaria. Vi brugte sportstimerne nede ved poolen og der blev leget i stor stil. Vi havde bestilt bord til BBQ, da det var sidste mulighed for rigtig at snakke med Dorte og David, som tager hjem på onsdag. Ja, vores tid nærmer sig også med hastige skridt! Det var smadder hyggeligt nede på caféen og endnu engang forspiste vi os. Vi tog bagefter hjem og hyggede med dyner og film i stuen. Natten var meget varm, så både Jesper og Maja havde meget svært ved at sove.

David og Dorthe er nogle skønne mennesker, tak for tiden vi fik sammen hernede.

 

 

 

 

Lørdag, var vi en tur i Lake Mburu. Vi har ikke været inde i selve parken, men besøgt en restaurant som er beliggende i området. Her var vi af sted med alle de andre danskere for at nyde frokosten på en hyggelig restaurant placeret på en klippe. Neden for klippen bor der en 5m+ pyton slange, og den havde vi jo selvfølgelig glædet os meget til at se. Spændte gik de fleste af os ned for at kigge efter slangen. Ejeren af restauranten havde dog kort tid inden fortalt os, at de ikke havde set slangen de sidste 2 dage. Den var højest sandsynligt ude for at finde føde. Dens normale føde er vortesvin….det siger altså lidt om størrelsen. Desværre måtte vi efter flere forsøg opgive at finde slangen, til stor ærgrelse for os alle sammen. Efter 4 hyggelige timer i det varme ugandiske sommervejr vendte vi snuden mod Masaka, som vi ramte kl. 17.30. Lasse og Esther holdte en fest på vej hjem i bilen og snakkede uafbrudt i 1½ time. Lasse var vågnet kl. 05.15, så vi beundrede ham for, at han ikke faldt i søvn. Det var en rigtig god eftermiddag, hvor vi fik nogle gode snakke i bilen. Godt trætte fik vi anrettet lidt rugbrødsmadder til aftensmad. Tænk sig, i dag er der kun 1 måned til flyet letter. Det er HELT vildt! Aftenen blev brugt på at bage napoleonshatte og forberede Jane og families besøg i morgen.

 

Tosser på tur. Børn og voksne havde en dejlig dag sammen.

 

Sidste safaribillede, underlig fornemmelse.

Den nye restaurant og mini lodge i Lake Mburu parken.

Den 5 m lange Pyton blev desværre ikke set denne dag.

Søndag havde vi inviteret Jane og familie på besøg. Vi havde aftalt, at de skulle komme kl. 9 og blive et par timer. Vi havde bagt lidt kage og skåret frugt. Alt sammen så det ikke virkede af for meget. Ungerne har aldrig besøgt hvide mennesker før, og de er meget fattige. Vi har i ugens løb fået mail fra Ruth om, at vores sponsorater til Janes to ældste børn er gået i orden, og derfor syntes vi, at det var en god mulighed for børnene til at se, hvor deres mor arbejdede, for hvem, og hvordan vi egentligt ser ud. Jespers mor og far og Majas mor og far er gået sammen i et fadderskab omkring Janes ældste datter Gloria. Hun er 16 år og har en drøm om at blive læge. Hun er meget ydmyg og utrolig glad for, at hun nu endelig får lov til at gå i skole. Hun er en sød og imødekommende pige, som er rigtig nem at snakke med. Jespers søster og Lars samt os selv er gået sammen om et fadderskab til Janes næstældste datter Grace, som er 15 år. Hun har en drøm om at blive lærer. Hun var en lille smule mere genert, men havde bestemt sine holdninger. Hun vil rigtig gerne på boarding skole, så det må vi se til. Begge piger fik en meget stor gave før de igen forlod os. Pigerne har aldrig haft en skoleuniform, og vi havde lavet to kuverter med penge, som skulle bruges på pigernes første skoleuniform nogensinde. Overrækkelsen var et rørende øjeblik, men det må alt andet også betyde alt for en teenagepige at kunne komme i skole i det ”rigtige” tøj. De var meget spændte på at møde i skole i morgen (har lige haft sommerferie) og det hele er så småt ved at gå op for dem. Vi er utrolig beæret over, at kunne hjælpe Jane og hendes familie efter alt det hun har givet os. Senere på dagen tog vi en tur til poolen, hvor vi nød et par gode timer i solskinsvejret. Der var mange nede ved poolen, så der var en god stemning. Aftenen blev brugt med pizza, risengrød og forberedelse til endnu en arbejdsuge.

Lasse, Jonatan, Marvin og Gift.

7 årige drenge skyder med præcision

Gloria, Grace og Gift. Janes 3 skønne piger.

Jane i en dejlig anden rolle.

Der laves "cake". We will miss you Jane.

 

 

 

Vi har endnu en travl uge foran os. På tirsdag fylder Lasse 7 år, og han har inviteret de mindste elever til fødselsdagsfest (på bedste danske vis J)

Vi skrives ved…og lige pludselig ses vi…der er UNDER 1 måned nu!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Besøg fra Villa Maria

Det har generelt været en stille og rolig uge. Vi er nu nede på, at der kun er 5½ uge til vi kommer hjem. I er alle meget savnede derhjemme, og vi kan mærke, at vi er ved at afslutte en masse ting. Når man afslutter så betyder det også, at man starter på noget nyt. Det der har fyldt mest i denne uge er fagfordelingen hjemme på Præstelundskolen. Det er ekstremt svært at sidde her i Uganda og være med i en kommunikations proces hjemme i DK. Vi gør vores bedste, men bruger en hulens masse tid på nettet, for at ”snakke” med vores kollegaer derhjemme. Fagfordelingen er altid spændende…også selvom man sidder i UgandaJ

Ungerne hygger i badekarret, det er meget vigtigt med dykkerbriller

 

Tilbage til det med afslutninger. Tirsdag havde vi besøg af vores ven Tatjana fra Tyskland. Hun har igennem det sidste ½ år været tilknyttet børnehjemmet i Villa Maria. I husker måske, at vi tilbage i februar besøgte stedet. Tatjana havde taget sin veninde Ivon med op på den danske skole, hvor de skulle være med i 2 tysktimer. Derefter blev de budt på kaffe og hygge hjemme i vores have. Det var nogle hyggelige timer sammen. Vi fik sagt farvel til hinanden på en god måde. Ja sådan går det jo altså når man er i udlandet, man stifter nogle nye bekendtskaber, som så slutter. Vi har været utrolig glade for Tatjanas venlighed. Hun har været med til at give os nogle gode oplevelser.

Tatjana og Ivon på besøg



Vejret er tilbage i sin gode form. Det er igen blevet varmt hernede, og den flotte kulør vender så småt tilbage efter 1 måned med regn. Vi nyder at sidde i haven og mærke, hvordan vi bliver varme helt ind i kroppen. Vi er godt klar over, at det bliver koldt at komme hjem. Også selvom I kan prale af 24 grader og lyse aftener! Vi er IKKE misundelige. (Jo vi er) Vi ser meget frem til at komme hjem og nyde de stille aftener på terrassen imens ungerne kan lege udenfor. Vi kan dog igen bevæge os rundt udenfor hernede, myggesæsonen er igen på lav blus. Vi er så småt begyndt at tro på, at vi måske slipper for malaria. Vi krydser vores fingre for, at de sidste uger også forbliver sygdomsfrie!

Hygge ved poolen - Lasse er fotografen

Jonatan og Jesper i poolen

I skolen arbejder vi stadig videre med de kreative aktiviteter. Mange ting er i den snart forgangne uge blevet afsluttet, og vi kan se tilbage med stor tilfredshed på vores efterhånden kreative udfoldelse. Det er ekstremt svært at arbejde kreativt på en skole, hvor mange ting bare ikke er som derhjemme. Det er ret svært at lave Himmelbjerget i 3d, når man ingen pap, kraftigt karton eller flamingo har. Vi har dog kæmpet en kamp vha. papmache og er ret tilfredse med resultatet. Næste udfordring blev så, da produktet skulle males i naturtro farver. Temmelig svært når næsten alt grøn maling er udgået! Men vi blev færdige og er stolte af vores produkt. Lasse har igennem de sidste par uger været meget kreativ i sin undervisning og har lavet alt fra vilde dyr på savannen, mudderhus og Moses der skiller det røde hav. Vi bliver alle udfordret på områder, vi ikke normalt er ret skarpe i

Lasses savanne og Moses kreation

Jonatan og Lasses mudderhuse i miniatur udgave

Der undervises i ellære

Fredag havde vi en skype aftale med vores alles trunte pige, Emma. Hun fyldte 3 år og skulle selvfølgelig fejres, som var vi hjemme ved hende. Hun blev dog lidt mut over alt den opmærksomhed, men kan heldigvis stadig genkende os. Vi havde meget sjovt med at dække op og lave Dannebrogskager. Ungerne fik en tur med saksen og blev lidt mere sommerlige at se på. Jonatan fik klippet godt 5 cm hår af, og det betød at alle krøllerne for en stund er forsvundet.

Dannebrogskagerne til Emma

 

En tosset familie klar til skype

Jonatan før han blev klippet

 

 

Lasse før han blev klippet

 

Her i weekenden har vi bare hygget. Lørdag var en dejlig varm dag, hvor Lasse var på legeaftale ved Elias og vi andre besluttede at gå til poolen over middag, hvor Elias og Lasse så kom ned til os. På vejen ned til poolen opdager Jesper ved et tilfælde en kamæleon i en busk. Ved nærmere studie er der to stk. De blev fotograferet, og så håbede vi, at de ville sidde der, når vi skulle hjem, så også Lasse kunne se dem. På vej til poolen snublede Jonatan, ja det gik ikke så galt, men der var små hudafskrabninger på knæene og bitte små mærker på hænderne. Han hyler ikke voldsomt, men er panisk angst for at kigge på det, så der måtte en del plaster til at dække over synet, ja Jonatan mente, at han var kommet i plasterhimlen. Hvor er det godt mormor havde ekstra plaster med herned. Efter hyggelige timer ved poolen, gik vi hjem i spænding og ganske rigtig sad de kære kamæleoner samme sted, og vi fangede dem i en balje. Lasse fik prøvet at holde en, og nu er de så sat ud i en busk i haven i forhåbning om, at de vil bo her lidt. Lørdag aften blev brugt på at studere en hel del af alle de billeder, som vi har fået taget hernede. Det er efterhånden blevet til en del og det er ret svært at sortere i dem. Vi har bestemt os for at lave nogle fotobøger delt op i forskellige emner. Det betyder, at alle billederne skal sættes i system! Pyha. Vi fik ordnet vores safariture, og det afrikanske landsskab/befolkning. Der er dog lang vej til vi er færdige. Søndag brugte vi formiddagen oppe på skolen. Ungerne trængte til at komme op og få brugt lidt krudt, så de fik væltet børnehaven!

En af kamæleonerne som vi fandt

Og den anden

Dem begge

Lasse var meget modig og turde holde den ene - dog med handske på!

 I morgen, mandag, skal vi på besøg hos Pastor Thomas og hans kone Junice. Vi skal lære at lave simpel ugandisk mad. Det bliver sandsynligvis vores sidste besøg hos dem. Så næste uge står også i farvellets tegn! De store elever skal have projektuge, og i de kommende uger sætter de små fokus på forskellige afrikanske kreative ting i billedkunst, musik, sport og design. Mere om det i næste uge.

Vi skrives ved!