Mandag efter skole tog Maja, Dinne og Kasper en tur ned op
kjolegaden igen for lige at få købt de sidste nederdele og kjoler. Kasper ville
gerne have haft en fodboldtrøje men det er ikke rigtig til at opstøve hvis ikke
lige man er i de mest turistede områder. Handlet blev der!
Tirsdag var vi inviteret ned til Ruth og Carsten. De holdt
farvel fest for Ida og Tabitha, som igennem de sidste 3 måneder har fungeret
som volontører i UCC. De har gjort et stort stykke arbejde og er to meget
friske og imødekommende piger. Aftenen endte dog ikke helt som planlagt, da
Tabitha måtte lægge sig på sofaen med meget høj feber og ondt i hovedet. Det
viste sig, at hun havde fået en form for forgiftning, så hun endte på sygehuset
i et par dage. Det forsinkede selvfølgelig deres rejse, da de skulle have været
på 14 dages ferie til Kenya inden turen til DK. Fredag var hun dog så klar, at
de kunne tage af sted.
Onsdag efter arbejde tog Jesper, Kasper og Dinne et smut ud
på babyhjemmet. Det var første gang de var derude, da vi har haft et travlt
program. Ungerne derude forstår altid at charme sig ind og inden længe sad
Dinne med alle de små poder i sandkassen og legede. Der er altid liv og glade
dage på babyhjemmet, og da der lige nu er ferie på skolerne, så var alle de
store børn også hjemme. Det forpligter! Jesper måtte derfor i gang med Boogie
Woogie, som vi altid laver med de store og små børn derude. Børnene på
babyhjemmet er stadig utrolig glade for deres sandkasse og det er en fornøjelse
at se, hvor meget de nyder at lege i den. Efter turen ud til babyhjemmet var
det tid til aftensmad og indkøb på cafeen. Der blev bestilt de obligatoriske
burgere og i ventetiden måtte vi lige en tur ned i shoppen. Kasper og Dinne
brugte lidt tid til at blive enige om størrelserne på girafferne og det endte
ud med 2 i forskellige størrelser! Taskerne blev fyldt med souvenirs, burgerne
blev indtaget og så var det tid til at komme hjem til hytten igen. Da vi kom
tilbage skulle kufferterne fyldes og vi gik i gang med at finde alle de ting,
som vi gerne ville have med hjem. Nu sidder vi her i et hus uden pynt, da vores
gæster igennem de sidste par måneder har været gode til at tage ting med hjem
for os. Vi har valgt at sende alle vores souvenirs med hjem, så de også er
interessante at kigge på når vi kommer hjem. Nu står vi så her med 8 kufferter,
som vi overhovedet ikke kan fylde. Vi regner med max at have 3 kufferter med
hjem. 1 låner Jacob og de 4 sidste vil vi donere til fattige. Hernede er der
mange, som ikke har råd til at købe opbevaringssystemer. Derfor har vi flere
steder set, at de bruger efterladte kufferter til at opbevare deres ting og tøj
i. I dag flyttede Abiribale ind i det ekstra hus, som vi har på grunden.
Abiribale er blevet hentet ned fra norduganda for at arbejde i organisationen.
Han nåede desværre kun at være arbejdsdygtig i ca ½ uge før han blev
gennembanket af en bande. Han er kommet sig rigtig flot og bor nu på vores
grund. Han er en rigtig flink fyr, som er meget taknemmelig.

Torsdag var en rigtig kreativ dag på skolen. I sidste uge
var vi jo ude at bygge et mudderhus til en fattig familie, så Maja havde
bestemt at der skulle laves små mudderhuse i billedkunst. Eleverne skulle selv
fremstille mudder, knække grene til husets skelet og lave en grund. Eleverne
syntes det var meget skægt. I næste uge skal vi så have bundet nogle snore på
og begynde at påsætte mudder på skelettet. I N/T med Maya og Elias har Jesper
det sidste stykke tid arbejdet med sund kost. I dag skulle emnet så afsluttes
med et sundt spiseligt landskab til frokost. Det blev et imponerende resultat
som de 2 elever lavede og alt blev spist. De store drenge skulle i geografi
lave en 3d model af Himmelbjerget, så der blev klippet og limet. I næste uge
skal de i gang med at lege med papmache. I Lasses religion time var det tid til
at lave Moses skiller vandene, så der blev klippet i papir til den store
guldmedalje. Ungerne elsker når der er praktisk og kreativitet på skemaet og
det var tydeligt at alle havde en god dag. Kl. 14 kørte Jesper mod Entebbe med
Kasper og Dinne, som skulle op til lufthavnen. Turen derop var som med alle
andre. En tur på Nickys Pizzaria og derefter ud til Nuel for at sove et par
timer inden check in i lufthavnen. Imens hyggede ungerne og Maja med popcorn og
film (som de plejer). Vi hyggede også med den meget fine pakke, som vi hentede nede på kontoret. Pakken var fra mormor og morfar og bringer altid glæde.
2 glade børn
Lasse tramper i mudderet
Elias og Mayas frugt/grønt landskab
Lørdag var der dømt hygge. Vi lavede ikke ret meget andet
end at solbade, spille computer, se film og nærstudere nettet for møbler. Maja
har jo solgt alle vores møbler, så vi vender hjem til et tomt hus. Det er
monster svært at sidde hernede og prøve at finde ud af, hvad det er man gerne
vil have. For hver gang vi finder en sofa vi kan lide, så kan den enten ikke
være der i længden, bredden eller også så er firmaet vi har fundet lige lukket.
Vi tror dog nok, at vi har fundet et sted, som vi skal undersøge lidt nærmere
når vi kommer hjem.
Søndag blev endnu en hygge dag. Der blev tegnet, malet og
hygget.
I næste weekend skal vi på vores sidste tur til Kampala. En
af Jespers elever fra DK skal ned og holde sin fødselsdag hos sin far her i
Uganda, og vi er blevet inviteret med. Vi tager derfor til Kampala tidlig
lørdag morgen for at mødes med dem i et legeland. Vi er meget spændte på, hvad
det er for et legeland. Vores unger er jo vant til Monkey Tonky land og Baboon
City, så forventningerne fra deres side er skyhøje.
Vi skrives ved…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar