Det har generelt været en stille og rolig uge. Vi er nu nede
på, at der kun er 5½ uge til vi kommer hjem. I er alle meget savnede derhjemme,
og vi kan mærke, at vi er ved at afslutte en masse ting. Når man afslutter så
betyder det også, at man starter på noget nyt. Det der har fyldt mest i denne
uge er fagfordelingen hjemme på Præstelundskolen. Det er ekstremt svært at
sidde her i Uganda og være med i en kommunikations proces hjemme i DK. Vi gør
vores bedste, men bruger en hulens masse tid på nettet, for at ”snakke” med
vores kollegaer derhjemme. Fagfordelingen er altid spændende…også selvom man
sidder i UgandaJ
 |
Ungerne hygger i badekarret, det er meget vigtigt med dykkerbriller |
Tilbage til det med afslutninger. Tirsdag havde vi besøg af
vores ven Tatjana fra Tyskland. Hun har igennem det sidste ½ år været
tilknyttet børnehjemmet i Villa Maria. I husker måske, at vi tilbage i februar
besøgte stedet. Tatjana havde taget sin veninde Ivon med op på den danske
skole, hvor de skulle være med i 2 tysktimer. Derefter blev de budt på kaffe og
hygge hjemme i vores have. Det var nogle hyggelige timer sammen. Vi fik sagt
farvel til hinanden på en god måde. Ja sådan går det jo altså når man er i
udlandet, man stifter nogle nye bekendtskaber, som så slutter. Vi har været
utrolig glade for Tatjanas venlighed. Hun har været med til at give os nogle
gode oplevelser.
 |
Tatjana og Ivon på besøg |
Vejret er tilbage i sin gode form. Det er igen blevet varmt
hernede, og den flotte kulør vender så småt tilbage efter 1 måned med regn. Vi
nyder at sidde i haven og mærke, hvordan vi bliver varme helt ind i kroppen. Vi
er godt klar over, at det bliver koldt at komme hjem. Også selvom I kan prale
af 24 grader og lyse aftener! Vi er IKKE misundelige. (Jo vi er) Vi ser meget
frem til at komme hjem og nyde de stille aftener på terrassen imens ungerne kan
lege udenfor. Vi kan dog igen bevæge os rundt udenfor hernede, myggesæsonen er
igen på lav blus. Vi er så småt begyndt at tro på, at vi måske slipper for
malaria. Vi krydser vores fingre for, at de sidste uger også forbliver
sygdomsfrie!
 |
Hygge ved poolen - Lasse er fotografen |
 |
Jonatan og Jesper i poolen |
I skolen arbejder vi stadig videre med de kreative
aktiviteter. Mange ting er i den snart forgangne uge blevet afsluttet, og vi
kan se tilbage med stor tilfredshed på vores efterhånden kreative udfoldelse.
Det er ekstremt svært at arbejde kreativt på en skole, hvor mange ting bare
ikke er som derhjemme. Det er ret svært at lave Himmelbjerget i 3d, når man
ingen pap, kraftigt karton eller flamingo har. Vi har dog kæmpet en kamp vha.
papmache og er ret tilfredse med resultatet. Næste udfordring blev så, da
produktet skulle males i naturtro farver. Temmelig svært når næsten alt grøn
maling er udgået! Men vi blev færdige og er stolte af vores produkt. Lasse har
igennem de sidste par uger været meget kreativ i sin undervisning og har lavet
alt fra vilde dyr på savannen, mudderhus og Moses der skiller det røde hav. Vi
bliver alle udfordret på områder, vi ikke normalt er ret skarpe i
 |
Lasses savanne og Moses kreation |
 |
Jonatan og Lasses mudderhuse i miniatur udgave |
 |
Der undervises i ellære |
Fredag havde vi en skype aftale med vores alles trunte pige,
Emma. Hun fyldte 3 år og skulle selvfølgelig fejres, som var vi hjemme ved
hende. Hun blev dog lidt mut over alt den opmærksomhed, men kan heldigvis
stadig genkende os. Vi havde meget sjovt med at dække op og lave
Dannebrogskager. Ungerne fik en tur med saksen og blev lidt mere sommerlige at
se på. Jonatan fik klippet godt 5 cm hår af, og det betød at alle krøllerne for
en stund er forsvundet.
 |
Dannebrogskagerne til Emma |
 |
En tosset familie klar til skype |
 |
Jonatan før han blev klippet |
 |
Lasse før han blev klippet |
Her i weekenden har vi bare hygget. Lørdag var en dejlig
varm dag, hvor Lasse var på legeaftale ved Elias og vi andre besluttede at gå
til poolen over middag, hvor Elias og Lasse så kom ned til os. På vejen ned til
poolen opdager Jesper ved et tilfælde en kamæleon i en busk. Ved nærmere studie
er der to stk. De blev fotograferet, og så håbede vi, at de ville sidde der,
når vi skulle hjem, så også Lasse kunne se dem. På vej til poolen snublede
Jonatan, ja det gik ikke så galt, men der var små hudafskrabninger på knæene og
bitte små mærker på hænderne. Han hyler ikke voldsomt, men er panisk angst for
at kigge på det, så der måtte en del plaster til at dække over synet, ja
Jonatan mente, at han var kommet i plasterhimlen. Hvor er det godt mormor havde
ekstra plaster med herned. Efter hyggelige timer ved poolen, gik vi hjem i
spænding og ganske rigtig sad de kære kamæleoner samme sted, og vi fangede dem
i en balje. Lasse fik prøvet at holde en, og nu er de så sat ud i en busk i
haven i forhåbning om, at de vil bo her lidt. Lørdag aften blev brugt på at
studere en hel del af alle de billeder, som vi har fået taget hernede. Det er
efterhånden blevet til en del og det er ret svært at sortere i dem. Vi har
bestemt os for at lave nogle fotobøger delt op i forskellige emner. Det
betyder, at alle billederne skal sættes i system! Pyha. Vi fik ordnet vores
safariture, og det afrikanske landsskab/befolkning. Der er dog lang vej til vi
er færdige. Søndag brugte vi formiddagen oppe på skolen. Ungerne trængte til at komme op og få brugt lidt krudt, så de fik væltet børnehaven!

 |
En af kamæleonerne som vi fandt |
 |
Og den anden |
 |
Dem begge |
 |
Lasse var meget modig og turde holde den ene - dog med handske på! |
I morgen, mandag,
skal vi på besøg hos Pastor Thomas og hans kone Junice. Vi skal lære at lave
simpel ugandisk mad. Det bliver sandsynligvis vores sidste besøg hos dem. Så
næste uge står også i farvellets tegn! De store elever skal have projektuge, og
i de kommende uger sætter de små fokus på forskellige afrikanske kreative ting
i billedkunst, musik, sport og design. Mere om det i næste uge.
Vi skrives ved!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar