Vores kære Jane var forhindret i at komme i starten af ugen,
da 2 af hendes børn har været meget syge. Først var det Marvin (drengen) som
fik Malaria, derefter lagde Gift (den mindste pige) sig med malaria og oveni
fandt de en stor udposning omkring lysken.
Nu går det dog lidt bedre, og Gift har fået noget medicin som hjælper
hende lidt. Tiden må vise, om hun skal igennem en operation. Ydermere så kom
Jacob hjem fra safaritur med malaria. Vi håber stadig, at vi får lov til at gå
fri.
Tirsdag aften var vi en tur på cafeen for at spise aftensmad
og købe de sidste souvenirs. Det er vist skrevet før, men vi har været nød til
at tage endnu en kuffert med hjem, og det giver selvfølgelig lidt mere plads.
Mon vi er helt færdige?
Torsdag aften var det tid til at sige farvel til Daniel, som
har været volontør hernede siden midten af december. Han er en af de personer,
der har været her længst tid sammen med os, så det er endnu et tegn på, at vi
snart skal hjem. Det blev til en hyggelig aften hjemme hos Fam. Jespersen med
dejlig mad og kage. Vi ønsker Daniel alt held og lykke fremover.
Her er vores vagt Amayo med sit "nye" gevær
Daniel får sin kage i form af en meget lækker mocca kage
Thomas hilser familien hjemme i DK
Moses havde købt fodboldtrøje til Daniel
Lørdag havde vi en hjemmehyggedag det første af dagen, og
senere tog vi et smut på babyhjemmet for at få sagt farvel til alle de dejlige
børn derude. Det var ikke nemt, men heldigvis så ved vi, at der efter
sommerferien højest sandsynligt komme nye volontører, som kan lege med dem. Vi
kommer til at savne de dejlige unger, men har igennem de sidste måneder
forberedt os en smule på det, så vi har ikke været så aktive derude, som vi
måske gerne ville have været. Vi var smadder heldige da vi kom derud, for vi
fandt ret hurtigt ud af, at lille Maria, som Maja var med ude at hente i
slutningen af januar, blev afhentet af sine adoptiv forældre søndag. Det var
helt fantastisk at se, hvordan den lille pige på godt 5 måneder har forandret
sig fra en lille underernæret pige til en glad pige, som nu kan kravle og rejse
sig op ved støtte. Vi sender Maria og hendes nye forældre alt held og lykke med
fremtiden. Det har været fantastisk at kunne hjælpe Maria med at få en ny
familie, og et eller andet sted synes vi jo nok selv, at vi har en del af æren
for det. Da vi sad og hyggede med ungerne går gaten pludselig op og ind kommer
Sam. Sam går på boarding school, så vi havde forberedt os på, at vi ikke ville
få sagt farvel til ham. Men han havde været på tur med sin søster Sarah, Kezia
og Moses, så det var rigtig dejligt at kunne give ham en sidste krammer.
Børnene blev meget glade for Lasse og Jonatans aflagte tøj, og som alle andre
gange, hvor de får noget nyt, så skal det straks tages i brug, så pludselig
rendte der en masse små lækre chokolade brune unger rundt i deres tøj.
Jerimeyah får Lasses nike sko
En meget rørt Maja siger farvel til sit sponsorbarn Gideon
Jerimeyah fik også Lasses West Ham fodboldsæt. Vi håber, at kunne skaffe et nyt. Men tøjet var jordslået og for lille
Mama´erne på babyhjemmet fik travlt med at sortere alt det "nye" tøj, som Lasse og Jonatan har sponseret.
Søde Emily
Lækre Joshua
Gideon
Et billede af vores 3 drenge
Maja hygger med Lasse, Jonatan, Maria, Gideon, Henry og Fred
Smukke Maria, som i dag er draget på nye eventyr med sin adoptiv familie
Babyhjemmet. På billedet mangler Sam, Hope og Nante
Det er meget vemodigt
at sige farvel til den del af lokalbefolkningen, som virkelig har ramt dybt
inde i vores hjerter. Vi ved inderst
inde, at vi aldrig kommer til at se disse fantastiske mennesker igen og det gør
ondt. Det der gør mest ondt er vores viden om, at deres liv aldrig ændrer sig.
Vi tager hjem og fortsætter vores dejlige liv hjemme i DK, omgivet af mennesker
som elsker og respekterer os. Hernede fortsætter deres trivielle og triste
hverdag uden udsigt til et bedre liv eller en mere farvestrålende fremtid. Vi
kan hjælpe nok så mange enkelte familier, som vi gerne vil, men skal der ske
udvikling i dette land, så er det på langt højere plan der skal sættes ind. Det
gør skide ondt at vide, at selvom vi og vores familier har hjulpet vores
hushjælp Jane og hendes familie til et bedre liv, så er udsigterne til et bedre
liv alligevel så milevidt langt væk. Det er trist! Vi håber at alle de skønne
mennesker vi er stødt på en dag får muligheden for at ændre en smule ved deres
liv, så også de får lidt lys i fremtiden.
I dag, søndag, har vi været hjemme for at besøge Jane og
hendes familie. Et besøg vi meget længe har set frem til, og som vi ved Jane og
familie også har glædet sig til. Jane bor med sin familie ude midt i en skov.
Vi har været meget spændte på besøget, da vi sammen med Majas mor og far har
hjulpet Jane økonomisk med hjælp til hendes bolig, som var i meget dårlig
stand. Både huset og toiletbygningen har nu fået en omgang renovering og
fremstår rigtig fint og tæt. Jane er meget stolt af sit hus, og det kan hun
også sagtens være, for det skinner i forhold til de andre huse. Hele familien
stod klar til at modtage os og efter en rundvisning rundt på grunden, hvor vi
fik hilst på 2 af Janes grise gik turen ned til et andet hus, hvor Jane har
sine høns og ged gående. Jane er nød til at opbevare disse dyr andet sted, da
hun ikke har et aflukke til dem, hvilket betyder, at andre folk let kan stjæle
dyrene efter mørkets frembrud. Da vi havde hilst på dyrene gik turen til Gloria
og Graces skole; Trust College, som er en forholdsvis ny skole. Her går begge
piger i S1, og de er super glade for atter at kunne være tilbage på skolen og
lære igen. Efter skolebesøg gik vi tilbage til huset for at nyde lidt medbragte
superlækre Jane chips. Her fik vi pigerne til at trække i deres nye
skoleuniformer, som de er meget taknemmelige for at have fået. Det var rigtig
dejligt at besøge Jane i hendes privat, og det betød meget for hende og for os.
Vi vil absolut komme til at savne hende, men vi ved også, at vores hjælp i
den grad kommer til at påvirke hende og familien til en lettere hverdag. De er
stadig meget fattige! Alle deres afgrøder er ikke blevet til noget eller er
visnet pga tørke, og vi er endnu ikke gået ind i den værste tørke i nu.
Forhåbninger for at kunne forsyne sig selv ligger meget langt væk. Resten af
søndagen brugte vi på boldspil i haven, skype med familien og hygge.
I et en lille skov er et lille hus
Janes "nye" hus. Huset er lavet af mursten, men var ved at falde sammen, så hun har fået sponseret penge til at kunne bygge facaden op og få den pudset.
Opholdsstuen
Gift og Marvin med sin nye bil
Vores andet sponsorbarn Grace
Naboens pige. Tjek lige tøj og sko
Kevin tjek lige, hvordan de holder høns hernede. I dagtimerne har de fleste spærret deres høns inde under simpel myggenet.
På skolebesøg. Grace og Glorias skole
Gift havde svært ved at slippe Majas hånd
Trust College skole. En forholdsvis ny skole, hvor der ikke er så mange elever i nu.
I S1 er de 22, S2 15, S3 10 og i S4 0 elever.
Gloria og Grace fortæller om deres skema
Grace og Gloria
Tit tit... Jonatan, Marvin og Lasse
De stolte børn i skoleuniformer
Jesper med Janes familie
Maja og ungerne med Janes familie
Jane
Lasse leger løbeleg om toiletbygningen med Gift og 2 nabobørn
Mama Gloria krammer Mama Lasse og Jonatan.
KÆRLIGHED!
Næste uge byder på farvel til Pastor Thomas og kone Junice,
farvelfest/Sankt Hans aften for os selv og nedpakning af vores ting. Vi er
spændte på, om vi kan have det hele i vores kufferter. Det må tiden vise. Næste
blog udkommer først mandag uge 26. Dagen før hjemrejse!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar