søndag den 2. juni 2013

Fødselsdag og sygdom

Vi er nu i slutningen af uge 22 og der er knap 3 uger til hjemrejse. Der er dog stadig mange ting, som skal opleves og nås.

Denne uge har været præget af sygdom! Natten til mandag lagde Jesper sig med maveonde, og døjede med dårlig mave samt opkast. Jacob var også lidt småskidt mandag, så Maja havde skolen selv den første time, hvorefter Jacob mødte op med hovedpine. Vi havde lovet Lasse mad fra cafeen om aftenen, da vi jo var inviteret i byen tirsdag aften (på Lasses fødselsdag). Vi tog derfor forskud på fødselsdagen med burger om pomfritter. Lasse mente, at vi da også burde tage forskud på gaverne!
Mandag kom Simba forbi med en af de nyeste hvalpe. Simba til venstre, Puppy til højre og hvalpen giver vist sig selv!

Den er da lige til at putte i kufferten!


Tirsdag havde Jesper heldigvis fået det bedre, og Lasse kunne se frem til en fødselsdag helt efter dansk opskrift. Dagen startede tidligt – meget tidligt. Lasse har aldrig været god til at sove længe, og når man så samtidig er meget spændt, ja så startede hans 7 års fødselsdag kl. 05.15! Efter lidt overtalelse, kom han dog ind i sengen og kl. 06.30 kunne vi”vække” en sovende dreng med flag og sang. Efter at have indtaget rundstykker og åbnet pakker, var det tid til dagens første skype aftale. Vi havde en travl dag foran os, så mormor og morfar ringede op kl. 07.30, hvor Lasse så kunne åbne lidt af gaverne. De store gaver venter dog på ham hjemme i DK. Men når man holder fødselsdag i Uganda, får man besøg af mange og det indebærer selvfølgelig en pæn del gaver. Lasse havde inviteret de mindste på skolen hjem til skattejagt og kage efter svømning. Desværre måtte vandlegene ved poolen aflyses, da det tissede ned. I stedet afholdte vi ballondans og lakrids snøre spisning i børnehaven. Så stoppede regnen og skattejagten i haven kunne gennemføres. Midt i skattejagten måtte Maja dog bukke under for maveonde, og den store fødselsdagslagkage var ikke særlig indbydende. Hun var lidt hårdere ramt end Jesper og kom først rigtig til hægterne igen fredag. Lasse havde en dejlig fødselsdag med besøg af alle sine nye venner. Om aftenen måtte Maja blive hjemme og passe sine toiletbesøg imens drengene tog til afskedsfest for Fam. Klit, som efter 5 måneder i Uganda tog hjem til DK onsdag. Det har været en fornøjelse at tilbringe tid med dem. Vi takker for mange gode kaffe/kage aftaler ved poolen. Vi følger efter jer lige om lidt. Sidste del af aftenen blev brugt til skype aftaler med familie og ven fra Lasses klasse.
Morgenbordet - ægte dansk hygge




Legoet skulle samles med det samme

Udbyttet inden vennernes besøg

I skuret fandt 2 af volontørerne en go-kart bil. Den skulle da afprøves.


Ballondans


De seje lakrids snøre spisere. Ella mangler, hun var syg og Miriam ligger bagved og er ikke helt frisk




Lasse havde ønsket sig en lagkage - hvorfor vides ikke, han kan ikke lide det!


Jane havde i dagens anledning foldet ungernes dyner med deres begyndelsesbogstav. Ren charter!

Jonatans dyne formet som et j

De fæle sørøvere har stjålent ungernes skat

En post gik ud på, at alle deltagere skulle tegne et lille portræt af sig selv. Et godt minde til Lasse!

Næste post undersøges

Lasse tager sigte med en afgnavet papaya (en abe har haft fingrene i den)

Jonatan skyder efter de dumme sørøvere

Der samarbejdes om at finde skattens skjulested

Skattekortet er samlet og viser hvor skatten kan findes

Skatten undersøges


Der synges fødselsdagssang for Lasse
 


Onsdag var Maja som sagt hjemme fra arbejde, da hun var syg, Lasse havde det ikke for godt, han døjede med hovedpine, så han blev sendt hjem efter 1 time. Heldigvis udviklede det sig aldrig til sygdom, så det tegner til at han slipper.

Til sportstimerne fredag afholdte vi så tirsdagens aflyste vandballonkrig i haven til stor morskab for ungerne. Jane, Salma og Maja lavede vandballoner i pendulfart. Vi kunne dog ikke følge med ungernes forbrug. Fredag aften var det så Jonatans tur til at døje med maveonde, men i løbet af lørdagen kvikkede han op igen.

Lørdag formiddag var vi alle nede i byen for at få handlet de sidste kjoler og fodboldtrøjer. Vi brugte et par timer dernede og fik handlet mange flotte festkjoler, nederdele og fodboldtrøjer. Det er lidt som at bevæge sig rundt på Vorbasse marked. Nu ligger de pænt i kufferten og venter på at blive pakket ud.

Søndag var der dømt hygge, så vi tog til poolen om formiddagen og nød det dejlige vejr. Vi havde 2 dejlige timer dernede, hvor vi rigtig fik badet. Både Jonatan og Lasse er blevet rigtig seje til at være i vandet. De ser nu frem til at komme hjem på ferie hos mormor og morfar, som lige har købt en 15000 liter pool til stor fornøjelse for drengene. De har store planer om oppustelige krokodiller og flyvemaskiner.
Jonatan elsker sit kænguru håndklæde

Vi nød at have hele poolområdet for os selv i dag
 

 Tiden lakker mod enden, og vi kan godt mærke, at vi for tiden suger det sidste Afrika til os. Vi sætter meget stor pris på den oplevelse vi har fået foræret og nyder de sidste 3 uger, inden vi sætter kursen hjemover til sommer, familie, venner og dyr i Danmark. Tiden hernede kan bruges på meget, og vi har netop købt drengenes nye kaniner. De skal afhentes lørdag i uge 26.

Her er Lasses kanin Flip

Her ser i Jonatans kanin Snip

Vi skrives ved næste søndag, det bliver så 2 sidste blogindlæg fra Uganda!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar