søndag den 9. juni 2013

Hvalpe og et dødt dyr...

Mandag var en rigtig hyggedag hjemme ved huset. Vejret er så dejligt, så selv ungerne er ved at være trætte af bare at spille computer. Vi brugte derfor en stor del af eftermiddagen ved sandkassen og gyngerne. Vi gik lidt på opdagelse nede i haven og gjorde det meget makabre fund af et eller andet ulækkert dødt dyr ved naboen. Vi kunne ikke umiddelbart se, hvilket slags dyr det var. Men godt oppustet og en meget ulækker "duft" havde det. Senere på aftenen kom Simba og Puppy forbi med 5 meget søde hvalpe. Knap så søde var de efter at have haft snotten godt nede i det døde kadaver. Føj, hvor det stank, og vi var en anelse bekymret for, hvor meget det ville lugte inde i huset. Her i dag søndag er hvalpene kommet på besøg igen, og desværre har de endnu engang været på besøg ved naboens døde dyr. De medbragte et godt stykke skind med pels og døren ind til huset blev derfor lukket.

Far og søn hygger

Mor og sønner hygger med sandslotte bygning. Vi glæder os til Vesterhavet.

Simba og 5 af dens hvalpe. Den fik 10, vi ved ikke hvor de sidste 5 er.
 Det mærkes tydeligt på alle, at tiden hernede er ved at være forbi. I skolen er vi gået ind i sidste fase, hvor de store elever i næste uge skal til prøveeksamen i matematik, dansk og F/K. De små danske elever får en lidt anderledes skoleuge, da Jacob og canadierne har fri. Jacob har fået besøg af sin onkel og tante. De er hans første gæster hernede, så han har glædet sig rigtig meget. Elias og drengene bruger hinanden rigtig meget lige for tiden. De suger de sidste kræfter ud, da de er meget bevidste om, at det hele snart er slut. Elias kommer næsten dagligt og skal have en krammer og dagene at vide. Det er svært for ham og for os, da vi jo er kommet til at holde rigtig meget af hinanden. Den anden dag sagde Jonatan; "Vi rejser om 18 dage Elias, så ses vi aldrig mere". Den var lidt svær at sluge for dem alle. Vi håber dog, at Elias kan komme og besøge os når han er i DK.

Drengene hygger i haven

Elias læser historie for Jonatan og Lasse

Øv, græshopperne er kommet igen! (Maja)

 Onsdag var vi en tur på cafeen for at få dessert efter skole og arbejde.
Mor Maja fik en vaffel med is og Jesper fik kanelsnegle

Lasse og Jonatan fik hver en banana split

Fredag eftermiddag og aften havde vi besøg af Elias, han blev og spiste med om aftenen.
Lørdag hyggede vi ved poolen og nød det gode vejr....alt imens vi ved, at mange knokler derhjemme på vores gård for at få alt til at se flot og færdigt ud når vi kommer hjem om godt 14 dage. Vi er dybt taknemmelige for al den hjælp vores familier yder for os imens vi er hernede. Vi glæder os meget til at komme hjem og se det hele og gøre gengæld.

Søndag tog vi en sidste tur til Lake Nabugabo for at nyde en formiddag ved søbredden. På vej derud havde vi de sidste sponsorgaver med, som vi delte ud til børn på vejen. Da vi ikke havde flere poser sagde Jonatan; "Hvad gør vi nu, hvis vi møder nogle børn, som heller aldrig har haft noget legetøj?". Det syntes vi var meget rørende og et stærkt bevis på, hvad det er vores børn har lært af de godt 9 måneder vi nu har været afsted. Vi er meget stolte over den udvikling vores børn har gennemgået. Vi havde en dejlig formiddag ude ved søen, hvor det desværre ikke endte med, at Maja kom i vandet. Det kunne jo være, at der var krokodiller i vandet. Men drengene hyggede sig som sædvanligt!

På vej derud måtte vi holde for en stor flok skolebørn, som var på vej i kirke.

En afrikansk dame på vej til vandhullet for at hente vand.

Et afrikansk hus.

En fisker ved Nabugabo

Jesper og ungerne hygger sig i vandet



Mens mor Maja tager en slapper på søbredden

Nå ja, og så fik vi jo desværre beskeden om, at Lasses kaninunge, som vi skal hente lørdag uge 26 ikke var af det køn, som vi regnede med. Derfor måtte han vælge en ny. Her er hun så, mød Flip. Vi glæder os til at se hende i virkeligheden.

Det var vist det for denne gang. I næste uge skal I bl.a. høre om vores besøg hos Jane og familie. På tirsdag så har vi kun 14 dage tilbage, og de blandede følelser er begyndt at poppe op. Selvom vi glæder os til at komme hjem, så kan vi også mærke, at det faktisk er ved at være slut. Det gør os på mange måder rigtig triste!
Vi skrives ved....

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar