søndag den 30. september 2012

Åbent hus og fødselsdag

Fredag d. 28. september var det Jespers fødselsdag og den skulle selvfølgelig fejres, som var vi hjemme i DK. I kufferten var der (selvfølgelig) pakket flag, lys og servietter med flag. Her ser i Jesper med sine 2 dejlige drenge ved morgenbordet. Jesper har udtalt, at det var sjovt at have fødselsdag hernede i Uganda. Normalt laver man jo en ønskeliste, men det havde han ikke gjort i år og derfor viste han slet ikke, hvad gaverne ville indeholde. (det har dog også været noget af en udfordring at finde nogle gaver)
 
 
Nå men Lasse havde bestemt, at farmand skulle have et ur. Så Jonatan og mor Maja var i det lokale supermarked, hvor man egentligt kan få næsten alt. Her fandt vi da også de fleste af fødselsdagsgaverne. Han fik derfor et blåt sportsur til 3000 shilling (ca. 7 kr.) 4 Carlsberg på dåse (3800 shilling pr. stk), de var godt nok 4 måneder for gamle, men hvem kan smage det efter de har været en tur i fryseren:-) Derudover havde Jonatan lavet et armbånd hos Salma og Maja havde lavet et gavekort til en afrikansk hængekøje. Så må vi bare se, om vi kan finde sådan én hernede!
 
 
Fødselsdagen blev fejret af flere omgange. Om aftenen havde vi meldt os til barbeque på Café Frikadellen og det var der mange andre danskere der også havde, så vi endte med at være 18 personer. Det var som altid smadder hyggeligt.
 
 
 
På Café Frikadellen kan man jo fiske i deres put and take dam. I fredags havde Elias og Lasse held med sig og de fangede denne herlige sag. Den blev straks gjort klar og smidt på grillen.
 
 
Esther, Elias og Lasse er gået ombord i fisken. Det meste blev spist, men fisken blev også undersøgt grundigt. Rart at man kan flytte undervisningen udenfor:-)
 
 
Fredag bød også på forældredag/fødselsdagsfest på den danske skole. Eleverne havde i løbet af de 2 første uger arbejdet med udsmykningen af skolen. Det mente vi var på sin plads at vise forældrene. De ældste børn havde også deres debut med faget food and health og lad bare billederne tale sit tydelige sprog. Vi er startet på niveau 1 og det kan kun gå fremad:-) Til deres forsvar skal dog nævnes, at hele processen besværliggøres af manglen på redskaber. Det er ikke nemt at være 3 grupper om 1 gryde, 0 skåle og 1 ødelagt piskeris:-) Jacob og Maja løb således i pendulfart til deres hjem for at hente redskaber til ungerne, så de kunne forberede fødselsdagsboller, frugt og vandbakkelseskagemand til ca. 30 gæster.
På skolen fik Jesper også gaver. Af skolen fik han chips, ½l cola og 100000 shilling til craftshoppen, som har mange fine ting. Af den canadiske familie fik han et gavekort til craftshoppen på 30000 shilling. Af Fam. Jespersen fik han en t-shirt med Mzunga påtrykt.
Alex og Jacob havde været nede på øl-lageret og kom derfor med 1 kasse øl (25 stk. a ½ l.)

 
Der grines lidt af kagerne:-)
 
 
Den danske skole i Masaka´s 3 lærere for skoleåret 12/13 (og Lasse)

 
Wall of fame. Ungerne har lavet en præsentation af sig selv. De hænger på en opslagstavle lige indenfor indgangen. Således kan man se, hvem der går på skolen. Bemærk venligst flagene:-)

 
Tag selv bordet med boller, frugt, kage, kaffe og te.
 
Lørdag skulle vi have været til reception ved en nyåbnet kaffebar (næsten vores nabo), men Jesper lagde sig desværre med maveonde og utilpashed. Han sov det meste af lørdagen (hvis ikke lige han var på toilettet:-)) Det skulle ellers have været en oplevelse med ægte afrikansk dans. Det har vi tilgode. Heldigvis skal vi være hernede længe, så vi skal nok nå at opleve den afrikanske stemning!
Søndag var han ikke i bedring og vi besluttede derfor at få ham testet for malaria. Heldigvis var testen negativ, og det er derfor "bare" en almindelig omgangssyge.
Vi håber han snart er i bedring. Weekenden skulle vi også have brugt på et besøg på babyhjemmet, men det rykker vi til næste uge.
 
Glæd jer derfor til billeder af små søde ugandiske babyer/børn:-)

 

torsdag den 27. september 2012

Abeskræk og bålhygge


 Aberne er her stadig flere gange om ugen, børnene har virkelig fået respekt for dem og hvis med god grund. De kommer virkelig tæt på, men det er også fantastisk at opleve hele abefamilien, hvor ungen går på skift og de hele tiden er kærlige overfor hinanden. Vi må nok indfinde os med, at selvom det er dejligt vejr, er vi af og til nødsaget til at gå ind i sikkerhed, men vi kan ikke nænne at jage dem væk, for det er jo ren underholdning. De vil rigtig gerne helt op i ruderne og forsøger at tage tingene gennem glasset, så helt skarpe er de nu ikke.




 
Den lille unge savner vist sin mor ;-(


Typisk for livet hernede blev vi inviteret ned til Ruth og Carsten et par timer før aftensmad, for Søren havde jo sidste aften i Masaka og det måtte vi samles om. Det var bare super hyggeligt med bål, snobrød, pølser og andet godt.  Vi var selvfølgelig i god tid, men det er vist ikke normalen hernede. Vi kunne jo så passende hjælpe med brænde til bålet, godt båret drenge J


Lidt af det vi møder på vejene, her er en ko bare bundet i sit horn.

Her er vi på vej ned til Ruth og Carsten.
Vi bor lidt højt oppe og en grusvej med huller kan være glat, men ellers er vi blevet gode til at færdes mellem de lokale.




 


 
Vi beundrer den dejlige udsigt fra poolområdet, mens solen danser ned :-)
 
Vagtens bue og pile, en pind med snor, men 3 spidse metalpile med modhager, av av...
 

Vi hører jo hjemmefra, at det er rigtig efterår med regn og rusk, det kan vi ikke ligefrem prale af. Vi har dog visse dage med styrtregn i en time, men eller solrigt og lækkert. Vi er ude en del og det var så også zebramangusterne i dag. De virker lidt sky, så selv med den lange linse var det svært at komme rigtig tæt på. Vi er blevet bedre til at nyde lyset inden det bliver mørkt kl. 18 dansk tid, altså 19 hernede.
 
 

I dat torsdag havde vi lavet hjemmelavede burgere og spiste i sol på terrassen. Vi var lidt spændte på kødet, for sidste gang vi fik hakket oksekød smagte det noget mærkeligt. Denne gang var det noget kød Ruth havde købt med hjem fra Kampala og det smagte rigtig godt, så vi kan kun gisne om, hvilken slags kød det andet så var…

Vi sluttede dagen af med et skype opkald til Faster og Lars. Faster har fødselsdag i dag, så vi var klar med flag, sang og det hele. Vi havde scannet kort til hende, som drengene havde lavet ved Salma, så vi kunne se, at hun blev rigtig glad…..Stort tillykke herfra.

 

I morgen er det Jespers fødselsdag. Vi har inviteret alle forældre og lidt flere til åbent hus på skolen, så de kan se, hvad vi laver og smage resultatet af de første hjemkundskabstimer. Hernede er det normalt at holde store fødselsdage, så vi slår det sammen med arrangementet på skolen. Kaffe, boller og kage til omkring 30 personer, så det er godt, at de store elever står for bagningen.
Om aftenen har vi bestilt bord på Frikadellen til barbeque.



søndag den 23. september 2012

Lake Mburu - lørdag d. 22. september

Lørdag d. 22. spetember skulle vi på safari. Vi kørte i 2 biler til Lake Mburu tidligt om morgenen. Turen til parken tog ca. 2½ time. Det var første gang vi skulle prøve at køre i bil og som med så meget andet er der mange nye ting, som man skal vænne sig til. Her i Uganda kører man i venstre side og vores biler har automatgear. Vejene hernede er så elendige og man bliver stillet overfor store udfordringer når man skal passere store vandhuller og revner i vejene. Det er svært ikke at ryge i et hul:-) Vi har dog begge bestået...synes vi selv:-) På vejen hjem fra safariparken tog vi en anden udgang. Det betød, at vi kom igennem det rigtige Afrika. Vi endte med at køre igennem en rigtig lille landsby, som besod af lerhytter og en meget primitiv måde at leve på. Det var meget fascinerende og rørende. Vi var meget mætte af oplevelser da vi kom hjem. Vi sluttede dagen med hjemmelavet suppe hos Ruth og Carsten.
 
Her er en af de bedre veje!
 
På vejen ind til Lake Mburus gate møder man allerede vilde dyr. Vi stødte på denne Zebraflok.
 
 
Dyrene er søde til at stille sig op til foto:-)

 
Man møder mange Pumbaer, ham her var sød til at stå stille. Ellers ser man dem mest i løb med halen lige i vejret. Mange af dem havde små unger.

 
I Uganda ser køerne sådan ud...hornene er enorme og det er svært ikke at blive benovet over disse dyr.
 
 
På safarien mødte vi mange forskellige antilopearter.

 
 
 
 
 
 
 
Parkeringspladsen ved søen. Det er heldigvis ikke som hjemme i Danmark. Vi stod ikke i kø for at se på dyrene, og vi var de eneste der skulle med båden.
 
                                     
 
Inden bådturen nød vi medbragte sandwich i restauranten. Heller ikke her ligner Uganda Danmark. Man må gerne, hvis man spørger pænt om lov sidde i restauranten og nyde sin egen mad og drikke. På turen var vi Jacob (den tredje lærer), Alex (voluntør), Janine (voluntør), 2 sygeplejestuderende og os selv.
 
 
Mor og søn nyder bådturen!


 
Ved Lake Mburu findes mange fugle og de er flotte og imponerende. Denne lille gule sag er en væverfugl. Dens rede ligner en bikube.
 
 
Imponerende fiskeørne, som næsten altid opholder sig i par.

 
 
Bag træet står en kaffer-bøffel, den er lidt svær at se.
 
 
Efter vi var kommet i båden tog det ca. 2 min. så var de første flodheste der. Det er enormt rørende at se disse dyr. De opholder sig altid i familier. Vi så rigtig mange forskellige grupper og ingen af dem virkede særlig sky, for vi kom ret tæt på. Guiden var dog meget opmærksom, for de kan være meget agressive. De opholder sig det meste af dagen i vandet og græsser om natten. Det kan være svært at se, men enkelte af dem var meget store. 
 

 
 
Maja store mål var at få et billede af en gabende flodhest. Inden turen havde hun fået at vide, at det ikke var sikkert, at hun fik det at se. Da Alex aldrig havde set det og han har været afsted mange gange.....men se så lige! Tak til Jacob, som havde vist os indstillingen med kontinuerlig billedudløsning. Jesper og Lasse sad forrest i båden og havde et godt udsyn til at fange den gabende flodhest med linsen :-)

 
WOW!

 
Happy Hippo:-)
 
 
 
Loves this picture...
 
 
Vi så 3 krokodiller. Det største øjeblik var dog, da vi fandt denne lille krokodille børnehave.
 
 
Hvis I ser godt efter kan I skimte unger på krokodillens ryg.

 
En lille krokodilleunge:-)

 
Krokodille på vej op ad skrænten.

 
Efter bådturen skulle Jonatan på toilet. Det viste sig at være lidt sværere end som så. 4 vortesvin bevogtede toilettet og der skulle lidt mod til at passere dem. Da vi endelig kom forbi og op til toilettet viste det sig at være et lille hul på 15x15 cm. Det stank og Jonatan skulle lige pludselig ikke tisse mere!
 

 
Ham her skulle vi forbi! Pumba, som senere angreb Jacob. Det har vi desværre ikke billede af, men hvis I kigger på hans blog: dueniafrika.blogspot.com er jeg sikker på, at der om ikke lang tid er et fantastisk sjovt billede:-)

 
Der blev fyret nogle billeder af på safarituren, men vi har her delt de bedste med jer. Vi tog nok en 300-400 stykker, nok mest grundet indstillingen med kontinuerlig billedudløsning.
 
 
Fredag var vi til barbeque på Café Frikadellen. Det var en hyggelig aften og bestemt et besøg værd, vi kommer igen :-). Inden vi tog afsted var aberne dog igen et smut forbi vores hus. De var så aggresive, at vi måtte blive indendøre, da de ellers angreb os. Da Jesper fra bagdøren prøvede at skræmme dem, kom de meget tæt på og kun med kosten kunne de jages tilbage i træerne. De legesyge aber er underholdende og de fik stjålet tøjklemmer og væltede også en stige :-) Herunder ses 2 aber, der havde nuppet en af vores tøjklemmer..
 
 
 
Abemor med abeunge, hun var specielt aggresiv..