Som de mennesker vi nu engang er, var vi selvfølgelig klar i god tid, men hvad hjælper det, når eleverne kommer dumpende ind :-) Vi tager det med et smil, det er jo Afrika.
I dag var vi delt, så de store danske elever var sammen med Jesper, de små danske med Maja og de canadiske elever med Jacob.
Vi skal lige hilse og sige, at der er en noget anden ro end på en stor dansk skole:-)
Første skoledag gik bare rigtig godt, så vi glæder os til mange flere.
Drengene på vej op ad vejen til skolen, vi bor selv på vejen ca. 700 m. fra skolen, så det er en lille hyggelig gåtur i det næsten altid dejlige vejr.
Første skoledag var hård for alle efter en lang ferie, så efter frokost blev der tid til at lære hinanden bedre at kende gennem spil. Her forsøger Jesper at sætte sig ind i et lidt kompliceret kortspil sammen med Joshua og Daniel. De havde vist spillet det en del, for Jesper blev lidt til grin, men med Daniels hjælp fik han dog vundet over Joshua. Drengene mente, at det nok ville tage Jesper 3 dage at lære spillet, så er det lige om det siger mest om spillet eller Jesper :-)
Stuuuur stuuur Joshua brilierer med korttrick, som Lasse og Jesper var meget optaget af. De fik dog tricket ud af mesteren, så mon ikke Lasse med lidt øvelse kan imponere familien hjemme i Danmark.
Super dejligt at i er så gode til at få lagt foto og små historie ud på jeres blog.
SvarSletHvor er Jonatans snegl fin ... og Lasse ser bare så stor ud .... super at det går godt. Hvor vi da bare glæder os til at besøge jer og Afrika. Knus mormor og morfar
Hvor er det da bare dejligt at se hvordan det hele går og at ungerne trives. Jonatan ser meget stolt ud!! Glæder os til at læse meget mere:)
SvarSletKram Lisbet og Lars