Puha..tiden nærmer sig. Nu er der snart kun 1 uge til afrejse.
Mange praktiske ting skal ordnes den kommende uges tid. Vi fik begge orlov i fredags fra Præstelundskolen, men ungerne fortsætter lige 1 uge mere.
Den kommende uge skal bruges på at pakke huset ned. Martin (vores lejer) har været med alle sine ting.
Vi er meget tæt på at være klar. 4 kufferter er allerede pakket og mange vil nok mene med unødvendige ting..Maja synes dog, at det nok er de 4 kufferter der er de vigtigste:-) (indeholdende: julegaver, juleservietter, fødselsdagsgaver, danske madvarer, flag, svømmebriller, sommerduge, snorkler, lakrids, chokolade og rejeost:-))
Den anden sidste weekend er brugt på hyggeligt samvær med skønne kollegaer, fest hos naboen og den sidste fodboldkamp for Lasse (hvilket resulterede i 3 mål...)
Jonatan lagde sig onsdag med betændelse på bronkierne, men heldigvis er han i bedring. Det ser ud til at alle er fit for fight når vi lige om lidt rejser.
På fredag skal vi sige på gensyn til Lasses klasse, det skal selvfølgelig ske med en FC Barcelona kage (hvad ellers:-)) Desværre skal vi sige farvel til vel nok jordens bedste dagplejemor. Det bliver rigtig hårdt at skulle sige farvel til Irli og Smil, som har betydet rigtig meget for både Jonatan, men i høj grad også os andre. Det er fantastisk, at børnene har fået et sæt reservebedsteforældre. Vi er dog også sikre på, at det ikke bliver et farvel for altid..ikke fordi vi skal have flere børn, men fordi vi ved, at vi altid vil være velkommen hos dem. Vi glæder os meget til at besøge dem når vi kommer hjem næste sommer.
Tarok og Freja er blevet kørt til rideskolen og har allerede knyttet sig godt til de andre heste. Vi ved at de er i gode hænder hos faster Lisbet.
Tak til alle dem, som er der til at hjælpe os...Vi værdsætter det utrolig meget:-)
Næste indlæg vil komme, når vi har fået nøglen til vores hus de næste 10 måneder (hvis altså strømmen er der:-))
Vi skrives ved...
Hej alle 4.
SvarSletÅhh det bliver så spændende for jer, et kæmpe eventyr, hårdt måske, men sikke en oplevelse!! Vi glæder os meget til at følge jeres liv lidt på sidelinjen her på bloggen de næste 10 måneder.
Knus fra familien Juul i Vonge.
Har hørt fra dem og de er velankommet i huset. Der er ikke net adgang i øjeblikket, så vi venter spændt på det så de kan få opdateret siden. mvh. Per
SvarSlet