Aberne er her stadig flere gange om ugen, børnene har virkelig fået respekt for dem og hvis med god grund. De kommer virkelig tæt på, men det er også fantastisk at opleve hele abefamilien, hvor ungen går på skift og de hele tiden er kærlige overfor hinanden. Vi må nok indfinde os med, at selvom det er dejligt vejr, er vi af og til nødsaget til at gå ind i sikkerhed, men vi kan ikke nænne at jage dem væk, for det er jo ren underholdning. De vil rigtig gerne helt op i ruderne og forsøger at tage tingene gennem glasset, så helt skarpe er de nu ikke.
Den lille unge savner vist sin mor ;-( |
Typisk for livet hernede blev vi inviteret ned til Ruth og
Carsten et par timer før aftensmad, for Søren havde jo sidste aften i Masaka og
det måtte vi samles om. Det var bare super hyggeligt med bål, snobrød, pølser
og andet godt. Vi var selvfølgelig i god
tid, men det er vist ikke normalen hernede. Vi kunne jo så passende hjælpe med brænde
til bålet, godt båret drenge J
Lidt af det vi møder på vejene, her er en ko bare bundet i sit horn. |
Her er vi på vej ned til Ruth og Carsten. Vi bor lidt højt oppe og en grusvej med huller kan være glat, men ellers er vi blevet gode til at færdes mellem de lokale. |
Vi beundrer den dejlige udsigt fra poolområdet, mens solen danser ned :-) |
Vagtens bue og pile, en pind med snor, men 3 spidse metalpile med modhager, av av... |
Vi hører jo hjemmefra, at det er rigtig efterår med regn og
rusk, det kan vi ikke ligefrem prale af. Vi har dog visse dage med styrtregn i
en time, men eller solrigt og lækkert. Vi er ude en del og det var så også
zebramangusterne i dag. De virker lidt sky, så selv med den lange linse var det
svært at komme rigtig tæt på. Vi er blevet bedre til at nyde lyset inden det bliver
mørkt kl. 18 dansk tid, altså 19 hernede.
I dat torsdag havde vi lavet hjemmelavede burgere og spiste
i sol på terrassen. Vi var lidt spændte på kødet, for sidste gang vi fik hakket
oksekød smagte det noget mærkeligt. Denne gang var det noget kød Ruth havde
købt med hjem fra Kampala og det smagte rigtig godt, så vi kan kun gisne om,
hvilken slags kød det andet så var…
Vi sluttede dagen af med et skype opkald til Faster og Lars.
Faster har fødselsdag i dag, så vi var klar med flag, sang og det hele. Vi havde
scannet kort til hende, som drengene havde lavet ved Salma, så vi kunne se, at hun
blev rigtig glad…..Stort tillykke herfra.
I morgen er det Jespers fødselsdag. Vi har inviteret alle
forældre og lidt flere til åbent hus på skolen, så de kan se, hvad vi laver og
smage resultatet af de første hjemkundskabstimer. Hernede er det normalt at
holde store fødselsdage, så vi slår det sammen med arrangementet på skolen.
Kaffe, boller og kage til omkring 30 personer, så det er godt, at de store elever
står for bagningen.
Om aftenen har vi bestilt bord på Frikadellen til barbeque.
Om aftenen har vi bestilt bord på Frikadellen til barbeque.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar