Så kom dagen, tirsdag d. 11. september 2012. Dagen hvor vi skulle rejse til Masaka, Uganda. Efter en dejlig overnatning hos Jespers kusine, Helle i København tog vi metroen til København lufthavn meget tidlig tirsdag morgen. Første flyvning var mod Brussel og tog knap 7 kvarter. Efter et par timers venten i Brussel lufthavn steg vi ombord på flyet mod Entebbe, Uganda.
Efter et lille stop i Rwanda ankom vi 20 min. tidligere end beregnet til Entebbe. Børnene klarede turen over alt forventning, de var super seje til at rejse så langt:-)
I lufthavnen måtte vi vente lidt på Carsten og Alex, da flyet var ankommet før tid. Vi var efterhånden ret trætte. Vi blev indlogeret på et gasthaus, hvor det kneb en anelse med at falde i søvn. Der var kun myggenet over den ene seng og Maja spottede et monster af et firben. Det forstyrrede hendes nattesøvn en del:-)
Efter lidt morgenmad kørte vi med Carsten, Jacob og Alex til Kampala for at handle lidt kød til fryseren. Kaffe havde vi ikke fået noget af til morgenmaden, så vi bestemte os for at nyde en kop på caféen i centeren. Jonatan kiggede lidt på nogle morgenmadsprodukter vi havde købt og væltede desværre en pose med en flaske olie i. Posen blev afleveret til personalet, som smed den ud for os. Efter et stykke tid skulle turen gå til Masaka, men personalet rende efter os (da vi næsten sidder i bilen) de spørger om én af os mangler en sort pung. Majas pung med ca. 350.000 ugandiske penge, kørekort osv lå i den pose med olien. MAN HAR DA LOV AT VÆRE HELDIG! Vi finder det ugandiske folk meget imødekommende, flinke, venlige og meget hjælpsomme.
Vi ankom til Masaka ca. 13.30 lokal tid, her fik vi en burger på Café Frikadellen og så gik turen hjem til vores eget hus. Dejligt endelig efter 1½ døgns rejse at være i sit nye hjem.
Vi har brugt lidt tid på at gøre huset rent, da der var meget beskidt. Vi har nu fået ansat en huspige ved navn Jane, hun har knoklet siden hun mødte ind først på formiddagen.
Vi har været en tur i poolen, det var en lidt kold fornøjelse, da det er vinter hernede lige nu. Uganderne er iført dunjakker og huer, her er dog 24 grader. Vi glæder os til det bliver lidt varmere:-)
Vi har mødt Salma, som er Jonatans pædagog og hun er ganske fantastisk. På mandag starter hverdagen hernede, der starter skolen og Jonatan starter i børnehaven.
Vi har det alle godt og tror på, at det bliver et rigtig godt ophold hernede.
Nå men dejen til morgenbrødet kalder. Mælken er kogt og står på køl. I morgen må vi se, om vi kan få Jane til at handle lidt mere frugt og grønt på markedet.
Vi skrives ved...
Sikken dejlig beretning om jeres ankomst. Er det mon gået helt op for jer at det er det nye liv fremover de næste 10 måneder? Det må være en smule surealistisk?
SvarSletHåber I er kommet godt på plads, og har fået skabene fyldt op med ketchup, bearnaise, og lakrids :)
Hils ungerne.
Mange hilsner fra Kristian & Rikke + børn.
Hej Rikke, det hele er meget surrealistisk. Men det går rigtig godt ind til videre. Man skal dog lige vænne sig til tanken om, at det er okay at sætte en anden i sving. Har lidt svært ved at sidde og slappe af imens huspigen tæsker rundt i mit hjem:-) Men mon ikke man vænner sig til det:-) Udenfor står en meget mørk mand pakket ind i dunjakke og hætte (nok for ikke at blive spist af myggene) og passer på os med bue og pil. Jesper ville lige kigge ud på terrassen og fik sig noget af en overraskelse, da han kiggede lige ind i vagtens ansigt! Vi har fået skypet med det meste af familien, det er dejligt. De fleste har jo været en del bekymret, så det er godt lige at kunne se og snakke med hinanden. Hils familien og specielt Louis mange gange..
SvarSlet