fredag den 14. september 2012

Fredag d. 13 eller....

Hmm...dagen i dag har været lidt speciel. Desværre har vi ikke fået billeder af alt det vi har været igennem:-) Bare rolig, der er ikke sket nogen af os noget.
Dagen startede med, at vi stod op kl. 8 lokal tid, ganske få minutter efter stod Moses her, han skulle bruge nogle underskrifter til vores opholdstilladelse. Kort efter, at han havde forladt huset kom vores huspige Jane. Hun blev sat i gang og kl. nærmede sig nu 8.30. Kaffen blev lavet og morgenmaden kom på bordet. Kl. 9 kom Carsten med VVS mændende, som skulle undersøge, hvorfor vi intet tryk havde på vores vand. (morgenmaden var stadig ikke indtaget:-))
Det viste sig at være en større omgang, da der var flere tilstoppede rør og det så egentligt ikke for godt ud...Morgenmaden blev kylet ind, da vi havde møde på skolen kl. 10 og Jonatan og Lasse skulle lige afleveres ordentlig hos Salma.
Da vi kom hjem omkring kl. 13 havde vi nok en forestilling om, at VVS mændende var færdige, men der mødte os et syn ud over det sædvanlige. Hele vores hus sejlede i vand og Jane susede rundt for at undgå at vores ting blev ødelagt. Der flød med vand på gulvet og ned fra loftet. Kl. 16 afsluttede VVS mændende deres arbejde og Jesper har netop være i bad. Vaskemaskinen fungerer også, så vi kan få vasket nogle af alle vores sure underhylere:-)
Da vi kom hjem fra skolen mødte der os endnu et syn. Billederne nedenunder taler vist for sig selv:-)
De kom dog lidt for tæt på, hvilket resulterede i, at Lasse forsøgte at jage dem væk med en pind. Det skulle han ikke have gjort, den ene han løb efter ham og ville angribe ham. Heldigvis fik vi det stoppet. Det var meget sjovt at se aberne, men man bliver nu hurtig en lille bitte smule trætte af dem. Fx var vi nød til at lukke døren til vores køkken, da de opdagede, at vi havde bananer derinde:-)
I dag var også dagen, hvor solen tittede frem for første gang. Vi nød at sidde i vores have med et dejligt glas mango juice.
Så heldigvis blev fredag d. 13 til fredag d. 14 i stedet:-)
 





Ingen kommentarer:

Send en kommentar